Gibbon

Jeg tror maaske, det er ret normalt at man i loebet af saadan en lang rejse naar til et punkt, hvor man bliver saa opslugt af bare at vaere, at det virker helt umuligt at goere status i skrevne ord. Jeg er virkelig bagud! Men med free wi-fi, Tobias' computer & en haengekoeje til fri afbenyttelse, mens gutterne sover laenge, maa det vaere paa tidet at goere et forsoeg.

Den foerste ting, der fik os til at opgive bloggen, var The Gibbon Experience (4.-7. marts), for hvordan forklarer man, hvordan det foeles at suse fra traetop til traetop (op til 500 meter af gangen) i fri luft 150 meter over jorden, kun afhaengig af karabinhager, man selv har ansvaret for? & hvordan det er at bo i et traehus midt i junglen i tre dage & falde i soevn til alverdens dyrelyde i komplet moerke? Fedt er et meget lille ord. Nervepirrende, vildt, voldsomt & pissesejt er nogle andre.. Klatresele, bremse i form af et stykke gammelt gummidaek & saa afsted paa metalwire med vindsus i oererne, udsigt til floder & vandfald & traeer i massevis. Adrenalin. Overbevisende tryghed i et enkelt safety rope. Badning ved vandfald, haard trekking med slyngplanter & sved. Lommelygter, levende lys, syngende gibboner i det fjerne, edderkopper, mango, kaffe & te paa gasblus. Toilet med udsigt 150 meter ned. Der er virus paa mit kamera, saa billederne haenger lidt & dingler, meget af beskrivelsen gaar nok tabt i deres fravaer.

Vores 21-aarige guide spurgte om jeg var gift, det er slet ikke en sjaeldenhed hernede, isaer ikke for smukke Julie, men for en gang skyld taenkte jeg mig om i et splitsekund, inden jeg svarede.. Han var, som Julie sagde, slet ikke den grimmeste asiat, vi er stoedt paa, & livet som naturetnograf/husmor i et traehus i Bokeo med en mand der suser rundt & tjener penge & er god til at skaere mango ud, saa egentlig ret godt ud i mit hoved. Men men. Tankerne blev i sidste ende overdoevet af de andre horisonter, der kalder.. ;)

& da det hele var slut, foelte vi os ret seje. Ogsaa en del sejere, end alle de 32-aarige, vi lige havde vaeret paa tur med. De skulle tilbage til Huay Xai allesammen, men vi blev i den lille landsby, The Experience sluttede i, & hitchede en lokalbus til Vientiane uden problemer. Derved sparede vi cirka 4 timer & mindst 50.000 kip per mand. Vi er garvede efterhaanden & det er fedt at maerke, at man rykker sig i sit forhold til den store verden.

Men den gode karma varede ikke saa laenge. Jeg faldt paa en tissetur fra bussen & smadrede mit knae ned i en skarp kantsten, fordi vejen var glat af vietnamesertis. Det var ret ironisk, efter alle de strabadser vi havde vaeret igennem uden problemer. Men saa var Vientiane jo ikke det vaerste sted, vi kunne vaere paa vej hen. Der var nemlig international skadestue, hvor jeg fik besked om, at intet var braekket + en fandens masse piller, & en flink guardian angel fra Gouda forsikring har holdt oeje med mig siden. Ih, hvor er vi priviligerede i vesten. Naamen. Det blev til en dags tid med chill & smertestillende & stillesidning for mit vedkommende, mens Julie tog paa gaveshopping & den slags. & om aftenen, mens vi sad & ventede paa vores natbus til Si Phan Don med et par oeller, moedte vi vores foerste mandlige prostituerede. Det var ret skaegt.

Jeg er i Thailand, forresten. Paa en lille laekker oe & nu skal vi altsaa bade & spise & alle den slags anstrengende ting, men jeg proever at faa skrevet lidt mere senere..