D. 16. marts var vi tilbage i Sai Gon, & cirklen var sluttet. Tilbage i den sindssyge trafik med sit eget mystiske syst
em, som vi faktisk havde savnet en del. & burgergiganten Lotterias dirt cheap soft-ice med krymmel. & ham den soede homo med krokodillespillet paa sportsbaren. & shopamok for de sidste dong. & War Remnants museet, der slog mig haardere end foerste gang, maaske fordi jeg havde tid til rigtigt at proeve & forstaa det denne gang. Maaske fordi det bare var nogle foelelsesladede dage med farvel paa. + At jeg lige havde hoert om 'balladen' i Bangkok, hvor jeg skulle starte min solotur. Lidt intimiderende. Mere end en storby i et land, man overhovedet ikke kender, ville vaere i sig selv, naar man er helt alene uden plan. . Men til gengaeld havde jeg ogsaa modtaget info om, at Theis & Tobias opholdt sig paa Koh Chang just i de dage, jeg skulle vaere i Thailand, & de ville gerne have besoeg, hvis blot jeg gav Theis en bajer. (Saa kender man dem igen. :') Saa lidt ideer til, hvad jeg skulle bruge tiden paa, havde jeg da. Vi indtog nyt territorie i Sai Gon, i de store elektronikforretninger, hvor vi jagtede billige hoereoeffer (aah, boef, hvad er det nu det er, i disse linsedage?) .. Det er utroligt saa meget hoefligt sikkerhedmandskab & bureaukrati, der nogengange skal til for at vogte Hyundai-elektronik til cirka 30 kroner per styk. En af aftenerne var vi desuden paa undergrundsswingbar. I Sai Gon! Med vietnamesere! Det var virkelig syret & fantastisk. Der var gratis undervisning inkluderende partnerbyt & det var bare saa pissehyggeligt, fordi man derigennem kom i kontakt med cool, unge vietnamesere uden et snert af sleskhed, hoejst e
n smule belaerende arrogance, - nogle havde vist taget gratislektioner i aarevis, haha. Men ellers var det meget gennemfoert med lysekroner & skaeve traegulve, egentlig ikke saa fjernt fra den swingundervisning vi oplevede i Berlin paa studietur med Ry. - Bare bedre dans uden line dance-vibe.. & de solgte ginger mojitos, der mindede mig om middag med (<3stroempe)damerne, bare i vaeskeform. Gadekebab til ingen penge & den sidste 333.. & saa moedte vi en japaner, der spurgte, om jeg var fuld, fordi jeg gik en lille smule amok over at hoere 'Heart of Gold' stroemme ud fra den bar, hvor han arbejdede. Jeg svarede, at jeg bare var glad for Neil Young & han sagde, at det var han ogsaa. & saa spurgte han, om han maatte koebe min stretch & selvom jeg sagde nej, saa tror jeg, vi kunne have blevet rigtig gode venner, hvis jeg havde haft tid. Men d. 19. halede ind paa os med nerver & ondt i min midt i over at skulle sige farvel. Selvom det ogsaa var glaedeligt, fordi Julie skulle hjem til rugbroed & dyne & fresh milk & alle de soede mennesker, & jeg skulle videre paa denne fantastiske rejse. Saa saadan var det, farvel farvel midt i et fly i Bangkok. Jeg havde booket hotel i udkanten af byen, langt vaek fra demoerne, men ogsaa langt vaek fra back packernes Kaosan Road, hvor man kan koebe billetter til Koh Chang. & jeg ville bare gerne afsted ned til chill med drengene saa hurtigt som muligt.. Saa til sidst bestemte jeg mig for at tage til Kaosan & forsoege at faa en billet sydpaa allerede til dagen efter. Men da jeg saa kom ud af lufthavnen omkring midnat, koerte lufthavnsbussen, som ellers havde lydt meget tjecket, ikke som den plejede paa grund af demonstrationerne, der stadig var i gang, - de blev vist ved det meste af natten. Men man kunne komme et stykke af vejen med bussen & saa gaa resten. 'Walking no problem, many people walk,' fik jeg at vide. Saa jeg klamrede mig til en opmuntrende sms fra Julie, stod paa bussen & sagde til mig selv, at jeg bare ville tage et skridt af gangen & at man altid kunne vende om, hvis det virkede farligt paa nogen maade. Saa saa man lige mig traske gennem Bangkok midt om natten gennem flokke af roedklaedte demonstranter, der sad paa jorden & grinte & raabte & spiste & drak & lyttede til taler. Det var meget harmloest & festligt & maaske lige lidt fjollet med de danskere, der ikke kunne komme til Phuket, bare fordi der var foerste maj-stemning i Bangkok, hm. Men det er een af den slags ting, der er svaer at saette sig ind i, foer man staar midt i det. Det ekstra politi, der var paa gaden, agerede ret belejligt meget flinke & kompetente vejvisere & virkede ogsaa som om de hyggede sig. Jeg havde sgu lidt lyst til at saette mig ned & joine festen, men det var nok lige at overdrive & siden fik jeg at vide, at man fik ret massive boeder, hvis man som turist deltog i aktiviteterne. Saa jeg kom helskindet til Kaosan, fik indlogeret mig paa en guesthouse, Tobias havde anbefalet, koebte en busbillet til overpris, fordi kun to kontorer 
havde aabent klokken 3 om natten, fik mig en drink til at daempe adrenalinen & grinte lidt af meget fulde turister med Vang Vieng stemning paa, inden jeg gik i seng & fik fire timers soevn. Paa Koh Chang blev jeg hentet ved faergen af scooterdrengene & derfra gik tiden bare staerkt med meget tiltraengt drengehoe
rm + strand + oel + burger + Steppeulvene + chill + Southpark + minimum hjerneaktivitet osv. Dejligt! & saa tog jeg lige en overnatning i lufthavnen i Bangkok, inden jeg tog flyet til Kathmandu via to byer i Kina, hvoraf den ene havde verdens soedeste lufthavnpersonale, der virkelig stod paa pinde for mig, mens jeg bare var besvaerlig & kom uden visum, fordi jeg kun skulle vaere i transit. Maaske skal Kina med i naeste 
rejseplan, bumbum.. & saa ankom jeg til Kathmandu midt om natten med serioest soevnunderskud & kunne ikke finde en ATM, der virkede. Men fandt hotel & sov laenge & fik en masse nepalesiske venner nede paa hjoernet. & lydene & duftene, mhm.. & i dag vil jeg begive mig til Swayambhunath, en buddhistisk stupa, som jeg har savnet saa meget, at man skulle tro, jeg var religioes.. & maaske koebe en guitar & laese min bog faerdig.. Livet er ret dejligt, selvom jeg har en gnavende ensomhed i maven, jeg ikke lige kan ryste af mig. Jeg glaeder mig til Johanne kommer..
em, som vi faktisk havde savnet en del. & burgergiganten Lotterias dirt cheap soft-ice med krymmel. & ham den soede homo med krokodillespillet paa sportsbaren. & shopamok for de sidste dong. & War Remnants museet, der slog mig haardere end foerste gang, maaske fordi jeg havde tid til rigtigt at proeve & forstaa det denne gang. Maaske fordi det bare var nogle foelelsesladede dage med farvel paa. + At jeg lige havde hoert om 'balladen' i Bangkok, hvor jeg skulle starte min solotur. Lidt intimiderende. Mere end en storby i et land, man overhovedet ikke kender, ville vaere i sig selv, naar man er helt alene uden plan. . Men til gengaeld havde jeg ogsaa modtaget info om, at Theis & Tobias opholdt sig paa Koh Chang just i de dage, jeg skulle vaere i Thailand, & de ville gerne have besoeg, hvis blot jeg gav Theis en bajer. (Saa kender man dem igen. :') Saa lidt ideer til, hvad jeg skulle bruge tiden paa, havde jeg da. Vi indtog nyt territorie i Sai Gon, i de store elektronikforretninger, hvor vi jagtede billige hoereoeffer (aah, boef, hvad er det nu det er, i disse linsedage?) .. Det er utroligt saa meget hoefligt sikkerhedmandskab & bureaukrati, der nogengange skal til for at vogte Hyundai-elektronik til cirka 30 kroner per styk. En af aftenerne var vi desuden paa undergrundsswingbar. I Sai Gon! Med vietnamesere! Det var virkelig syret & fantastisk. Der var gratis undervisning inkluderende partnerbyt & det var bare saa pissehyggeligt, fordi man derigennem kom i kontakt med cool, unge vietnamesere uden et snert af sleskhed, hoejst e
n smule belaerende arrogance, - nogle havde vist taget gratislektioner i aarevis, haha. Men ellers var det meget gennemfoert med lysekroner & skaeve traegulve, egentlig ikke saa fjernt fra den swingundervisning vi oplevede i Berlin paa studietur med Ry. - Bare bedre dans uden line dance-vibe.. & de solgte ginger mojitos, der mindede mig om middag med (<3stroempe)damerne, bare i vaeskeform. Gadekebab til ingen penge & den sidste 333.. & saa moedte vi en japaner, der spurgte, om jeg var fuld, fordi jeg gik en lille smule amok over at hoere 'Heart of Gold' stroemme ud fra den bar, hvor han arbejdede. Jeg svarede, at jeg bare var glad for Neil Young & han sagde, at det var han ogsaa. & saa spurgte han, om han maatte koebe min stretch & selvom jeg sagde nej, saa tror jeg, vi kunne have blevet rigtig gode venner, hvis jeg havde haft tid. Men d. 19. halede ind paa os med nerver & ondt i min midt i over at skulle sige farvel. Selvom det ogsaa var glaedeligt, fordi Julie skulle hjem til rugbroed & dyne & fresh milk & alle de soede mennesker, & jeg skulle videre paa denne fantastiske rejse. Saa saadan var det, farvel farvel midt i et fly i Bangkok. Jeg havde booket hotel i udkanten af byen, langt vaek fra demoerne, men ogsaa langt vaek fra back packernes Kaosan Road, hvor man kan koebe billetter til Koh Chang. & jeg ville bare gerne afsted ned til chill med drengene saa hurtigt som muligt.. Saa til sidst bestemte jeg mig for at tage til Kaosan & forsoege at faa en billet sydpaa allerede til dagen efter. Men da jeg saa kom ud af lufthavnen omkring midnat, koerte lufthavnsbussen, som ellers havde lydt meget tjecket, ikke som den plejede paa grund af demonstrationerne, der stadig var i gang, - de blev vist ved det meste af natten. Men man kunne komme et stykke af vejen med bussen & saa gaa resten. 'Walking no problem, many people walk,' fik jeg at vide. Saa jeg klamrede mig til en opmuntrende sms fra Julie, stod paa bussen & sagde til mig selv, at jeg bare ville tage et skridt af gangen & at man altid kunne vende om, hvis det virkede farligt paa nogen maade. Saa saa man lige mig traske gennem Bangkok midt om natten gennem flokke af roedklaedte demonstranter, der sad paa jorden & grinte & raabte & spiste & drak & lyttede til taler. Det var meget harmloest & festligt & maaske lige lidt fjollet med de danskere, der ikke kunne komme til Phuket, bare fordi der var foerste maj-stemning i Bangkok, hm. Men det er een af den slags ting, der er svaer at saette sig ind i, foer man staar midt i det. Det ekstra politi, der var paa gaden, agerede ret belejligt meget flinke & kompetente vejvisere & virkede ogsaa som om de hyggede sig. Jeg havde sgu lidt lyst til at saette mig ned & joine festen, men det var nok lige at overdrive & siden fik jeg at vide, at man fik ret massive boeder, hvis man som turist deltog i aktiviteterne. Saa jeg kom helskindet til Kaosan, fik indlogeret mig paa en guesthouse, Tobias havde anbefalet, koebte en busbillet til overpris, fordi kun to kontorer 
havde aabent klokken 3 om natten, fik mig en drink til at daempe adrenalinen & grinte lidt af meget fulde turister med Vang Vieng stemning paa, inden jeg gik i seng & fik fire timers soevn. Paa Koh Chang blev jeg hentet ved faergen af scooterdrengene & derfra gik tiden bare staerkt med meget tiltraengt drengehoe
rm + strand + oel + burger + Steppeulvene + chill + Southpark + minimum hjerneaktivitet osv. Dejligt! & saa tog jeg lige en overnatning i lufthavnen i Bangkok, inden jeg tog flyet til Kathmandu via to byer i Kina, hvoraf den ene havde verdens soedeste lufthavnpersonale, der virkelig stod paa pinde for mig, mens jeg bare var besvaerlig & kom uden visum, fordi jeg kun skulle vaere i transit. Maaske skal Kina med i naeste 
rejseplan, bumbum.. & saa ankom jeg til Kathmandu midt om natten med serioest soevnunderskud & kunne ikke finde en ATM, der virkede. Men fandt hotel & sov laenge & fik en masse nepalesiske venner nede paa hjoernet. & lydene & duftene, mhm.. & i dag vil jeg begive mig til Swayambhunath, en buddhistisk stupa, som jeg har savnet saa meget, at man skulle tro, jeg var religioes.. & maaske koebe en guitar & laese min bog faerdig.. Livet er ret dejligt, selvom jeg har en gnavende ensomhed i maven, jeg ikke lige kan ryste af mig. Jeg glaeder mig til Johanne kommer..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar