tirsdag den 13. april 2010

Bhaktapurrr

I Kathmandu vaagner man tidligt paa grund af larmen fra gaden, goende hunde, scootere, biler & saelgere.. Til gengaeld kan man vaere heldig at bo et sted med aegte dundyner & backup-sparepaerer til naar stroemmen gaar, som den goer lidt tit, mere eller mindre planlagt. Ventedagene gik derfor i starten med forgaeves at forsoege at indhaente forsoemt soevn, besoege buddhistiske templer, nyde roegelsesduften & mantraerne med panfloejte, der stroemmer ud fra alle doere, & en god del navlepilleri. Men jeg fik koebt en guitar og spillet lidt, dog slipper man ikke af med dovenskaben, bare fordi man tager til Nepal helt alene, saa jeg blev ikke saa skrap, som jeg havde haft visioner om. Men fik skrevet lidt sange & saadan. & jammet med en inder & nogle nepalesere, som til gengaeld gav chai paa en sidegade uden turister. & jeg fik laest Lonely Planet om Nepal faerdig, i et forsoeg paa at laegge en foreloebig plan for resten af turen, der faktisk var realistisk. & om sider (efter fire aar) fik jeg ogsaa laest On The Road faerdig. Til tider passede den ret godt til situationen; at vaere langt vaek hjemmefra & ret alene &.. Ja. Den var ret smuk i passager, isaer mens man sad i vindueskarmen med udsigt & kaempe ottekroners cappuchino i papkrus, mens det tordnede & regnen floed i boelger paa gaderne i down town Thamel. Regn kan hjaelpe paa lidt af hvert, ogsaa ensomhed & en smule irritation over, at det er meget svaert at moede en nepaleser, der ikke tror, at jeg synes det er vildt spaendende info, at han er single.. Det var ogsaa lidt haardt i perioder, at jeg ikke kunne gaa ud paa gaden uden at moede en bestemt nepaleser med en lam soester, & derigennem blive konfronteret med rimelig ekstrem fattigdom & handel med daarlig hash & et liv der bare ikke er vaerd at leve, medmindre man kan moede hende den lyshaarede vestlige dulle mindst een gang om dagen.. Blah. En dag forsvandt han. & ellers havde ejeren af mit guesthouse ogsaa tilbudt assistance, hvis jeg nogensinde havde brug for hjaelp til noget, eller ikke havde det fedt..
& saa snakkede jeg i telefon med mama & droemte om dansk paaskefrokost & moedte turister, der altid var paa vej videre & drak oeller & spiste mad & hyggede & gik paa bar med virkelig daarligt nepalesisk live band med virkelig daarlig lyd, men ret fed setliste. De havde en meget sjov maade at udtale 'jumpin' jack flash' paa, haha. & pludselig var ventetiden gaaet & Henry kom & bankede paa min doer, det var guld vaerd. Magisk. & vi hang bare ud & spiste god morgenmad & shoppede trekkingudstyr & holdt foedselsdag & det var bare saa dejligt at gaa ned af gaden ved siden af nogen, jeg kendte.. & da hun & AK var taget videre til Chitwan, sov jeg laenge & laeste & vaskede toej & brugte en hel dag paa at faa fornyet visum i udkanten af byen.. Der var gratis underholdning i ventetiden i form af demonstrerende maoister, jeg holdt mig dog paa afstand, for politiet har virkelig store guns i Nepal. & maaske har jeg faaet nok demo-action efterhaanden..
& saa kom Johanne, tway tway. Jeg sad & ventede i solen med min bog & saa var hun der lige pludselig, som i en droem, medbringene flagermus & ud&se. Det var stort! & nok til at underholde mig den dag. Dagen efter var vi praktiske & paa jagt efter bus til Nagarkot & trekkingpermits & den slags.. Men der var ingen bus & intet aabent trekkingkontor, saa vi maatte gaa tilbage igen, men spiste konditorkager paa vejen & samlede ny energi til at vaere effektive & saa laenge man havde Johanne at foelges med, var det bare fedt. & bagefter naaede vi alligevel baade at koebe vandresko & den slags + fik taget nye pasphotos & kopier af pas & alt den slags ting, som er så boevlet, men noedvendigt for at faa lov til at kravle paa nogle bjerge uden opsyn. Saa sluttede vi af med velfortjent pizza & oel, det var helt vildt. Arh. & saa havde vi samlet saa meget info den dag, at vi allerede d.9. fik lavet vores permits uden problemer & kom med en bus til Bhaktapur. Jeg traengte ret meget til at slippe ud af Kathmandus larm & Johanne var heldigvis game, trods alle de nye indtryk.
& Bhaktapur er fantastisk, med stilhed & naervaer & nepalesere, der ikke har for travlt til at smile & hilse det guddommelige i alt & alle. Der er ingen biler i byen, men virkelig mange fallossymboler, som folk gaar & tilbeder, haha. & der er templer & soede mennesker overalt. & udsigt! & alt er meget idyllisk, selvom den hellige flod er fyldt med lort. Der er tit sådan et skaevt twist ved tingene, saasom store cola-reklamer paa de gamle bygninger med smukke traeudskaeringer & ham den orange munk ved min side, der sidder & spiller counterstrike... & man kan faa momos for 25 rupees. Ogogog.. Jeg elsker det.
Vi er her forresten for at holde nytaar, min tredje nytaarsaften paa 4 maaneder. Det er foerst i dag & i morgen, men vi fik lige en forsmag forleden. Vi gik tilfaeldigvis ud om aftenen lige i tide til at overvaere en kaempe vogn med store traehjul & en festligt pyntet tempellignende konstellation paa toppen, fyldt med drenge & maend, komme skramlende ned af den smalle gade, trukket i reb af byens modigste mænd. Det er ikke ualmindeligt at folk doer & der var sgu lidt mayhem over det, med vilde, hoppende menneskermaengder,villige til at lade livet & ofre sig til guderne i tilfaelde af at tingene faldt fra hinanden, eller de ikke lige fik loebet hurtigt nok.. I dag staar vognen nede paa en af tempelpladserne & folk har staaet i koe ved den hele dagen for at ofre ris & roedt pulver & blomster & blod. I eftermiddag bliver den vist skubbet ned af bakken til dens doed. Vildt.
D. 11. tog vi bussen til Nagarkot, hvorfra vi haabede paa at se bjerge, selvom hoejsaesonen for den slags vist er efter monsunen. Det blev ikke til meget, men der var en ret flot udsigt over de taetteste bjerge & dale med groenne terasser & alt det. & meget fred & ro & sol paa Nirvana Guesthouse, hvor tjalden laa & floed paa bordene & man kunne laane guitaren & faa underlig mad eller barberet sjove frisurer, hvis man havde lyst. Om morgenen fik vi set, hvor hoejt oppe bjergtinderne gemte sig i taagen, for i praecis det oejeblik den roede sol kom til syne, var der en lille trekantet silluet af det bjerg, den stod op bag, aftegnet paa den. Hoejt oppe paa himlen.
Da vi kom tilbage til Bhaktapur, tog Johanne en slapper, & jeg tog en smukt malet offentlig bus ad stoevede serpentinerveje til Changu Narayan, et UNESCO-tempel oppe paa en bjergryg. Templet var fint, men gaaturen tilbage var fab! Soede mennesker i deres roede festtoej & marker & korn, der blev taersket (din so), & geder & koeer &&&.. Lange solstraaler, der stak frem bag kaempe skyer paa en kaempe himmel. & granskove, hvor folk gik & samlede grene til store bundter, som de bar hjem paa ryggen.. & perfekt tempereret bloed sommervind, der smøg sig om benene.
& nu er vi tilbage i smukke Bhaktapur med nytaarstrommer & balloner & is & nepalesere i deres stiveste sarier. & jeg er lidt spaendt paa, hvad der sker i aften & haaber virkelig ikke, at der er nogen, der bliver draebt af at faa tunge ting i hovedet eller falde ned.
I dag stod vi tidligt op for at overvaere morgen puja'en, hvor kvinderne begiver sig afsted med tallerkener med roedt pulver & blomster & ris & frugt & aeggeskaller for at ofre til guderne & de forskellige guddommelige.. sten, som man kan finde rundt omkring & over det hele i byen & kende paa den roede farve. Der var vist lidt ekstra action i anledning af nytaaret, med slag
tning af hoens & ofring af faarehoveder & saadan. Guderne faar kun hovederne & blodet, resten spiser folk nok selv i aften, & gudskelov for det, so to speak.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar