Cykeltur fra Mui Ne til Phan Thiet

JULIE SKRIVER: Vores cykeltur til Phan Thiet var et dejligt afbraek i en periode hvor det meste af vores dage udfoldede sig paa stranden. I sydende sol og med vandforsyninger og chokolade-cookies bagav vi os afsted i den mildest talt spaendende trafik paa de meget smaa ugearede cykler med mere eller mindre velfungerende bremser..
Det viste sig at blive en skoen tur, som mindede os om, hvor kort man skal bevaege sig for pludselig at vaere de eneste vesterlaendinge.
- Den gav os en oplevelse af, at den vietnamesiske kilometer er meget lille eller i hvert fald varierer en del, - alt efter hvor du befinder dig, og hvorvidt nogen proever at saelge dig en taxatur.
- Den tog os til et sted, hvor folk, isaer boern, hilste og smilede og med det bedste engelsk de kunne, proevede at komme i kontakt med os - af ren interesse. Isaer var der en flok boern vi var saa heldige at have placeret os i naerheden af mens vi noed vores cookies og mit nyindkoebte importerede aeble fra det lokale marked, som fik brugt deres skoleengelsk - og laert et nyt ord: Bicycle. Desuden var der en soed mand, der uden et eneste engelsk ord fik forklaret os, at vi var paa vej ned af en blind vej. Vi vidste det nu godt, vi ville bare lige lure hans have og yderligere et par fiskerbaade...
Paa turen saa vi ogsaa vores foerste fiskesovsfabrik - og flere af dem, samt uanede maengder af fiskesovs paa smaa flasker og store dunke, efter behov. (Der staar 'Phan Thiet Fish Sauce Corporation' paa den blaa bygning paa billedet nedenfor..)
Vi besteg ogsaa et "bjerg" for at se nogle Cham-templer og en buddhistisk pagode, vi havde spottet nede fra vejen. Ved pagoden moedte vi forresten den mest ubhoevlede og let aggressive brunklaedte munk yet, - der godt nok efter at have gasset op for sin scooter viste os den snoerklede vej til toppen.

(af en eller anden grund kan vi ikke komme til at flytte rundt paa billederne, saa det er maaske lidt uoverskueligt- men what is one to do?)

Sight-seeing i Mui Ne

JULIE SKRIVER: Igaar stod vi op kl 3.45 for at vare klar til en jeeptur til nogle af Mui Ne og omegns attraktioner -vores foerste "guidede" tur sammen. Vi blev hentet af en vietnameser i en jeep i halvmoerke og uden anden lyd end jeepens kaempen for at klare den op ad bakkerne saa vi Vietnam paa en helt anden maade -uden mennesker, uden tusinde lyde og lugte -og det var virkelig smukt -og som Ida naevnte da vi var afsted mindede det paa en underlig maade pludselig om graekenland.
Foerste stop var White sanddunes, hvor vores guide efter at have prakket os kaffe paa, lagde sig til at sove, foerst i en haengekoeje foran det lille cafeteria de Natura vi var blevet sat af ved, derefter i jeepen, hvor vi maate vaekke ham for at kunne finde hen til de hvide sanddunes, hvor vi skulle se solen staa op. Det var utrolig smukt og forunderligt at der midt i Vietnam pludselig laa et udsnit af Saharas oerken i form af sandbjerge der kaertegnet af vinden havde utrolige former. Og aldrig har jeg set en saa stor roedmende sol stige op fra jorden saa hurtigt. Kaelkningen, eller naermere plastikmaatte glidning ned ad skraenten lod vi dog de andre turister om-der foretraekker vi dog begge sne frem for sand.














Vi blev ogsaa koert til en lille fiskelandsby, som ikke kunne indfanges paa billede, selvom vi proevede. Der var flere hundrede farverige baade klemt sammen i bugten og en tung lugt at de mange fisk som kvinderne soreterede paa toerklaeder paa jorden i kap med fluerne.
Fairy falls eller streams (vi fandt vidst ikke ud af hvad det hed, men begge navne viste sig at vaere lige beskrivende) kom vi ogsaa forbi. Her gik vi i og langs en flod, med foedderne overrislet af vand der hoejst naaede os til skinnebenene (selvom vi blev "advaret" af lokale boern om at det kunne blive farligt dybt, saa dybt at vi maatte have dem til at guide os) Vi fandt en ko, en lille cafe langs bredden hvor vi noed lunkne kokosnoedder, og slutteligt fandt vi vandfaldet, som mest var sjovt fordi det var der.
I dag har vi sovet laenge, badet i de dejlige boelger i det hav der ligger lukserioest taet paa vores dorm room, og planlagt vores videre tur til Nha Trang d. 1. februar. Og vi har spist god mad, og endnu engang har jeg undret mig over hvorfor det foerste spoergsmaal man faar hernede efter man har sagt "hello" (af mandlige vietnamesere) er "how old are you" efter fulgt af " are you married" eller de mere turistede steder "do you have boyfriend" (-maaske det er de saetninger de laerer i engelsk paa skolerne hernede -ligesom jeg laerte " Ich bin der Lars" -som dog er mindre brugbar i de fleste situationer :) )
Vi har vandret langs stranden her i Mui Ne, saa langt sydpaa vi kunne foer vandet stoedte ind i klipper og smeltede sammen med husene, med bare foedder, et smil paa laeben, en flake vand, og med ganske faa ord der behoevede blive sagt -og var vidner til en kaempe fuldmaane i sit blegorange flor stige op paa himlen (og som med god vilje og fantasi, istedet for et hoved havde en aftegning af danmarkskortet paa sig -saa der sendte vi en kaerlig tanke hjem) -jeg har aldrig set en maane stige til himmels-og i loebet af kort tid havde den indfundet sin plads paa himlen og taget natten og moerket med sig. I morgen vover vi os ud paa cykeltur ud i det blaa, mod Phan Thiet, saa langt vi naar, saa laenge vi lyster, saa hurtigt vi synes, og med det som morgendagen har taenkt sig at bringe os.
Selvom det er mig der har vaeret mest klar til at komme videre fra Mui Ne, er det nok foerst nu jeg virkelig er begyndt at kunne slappe af, og lige saa stille er begyndt at finde mig til rette som rejsende -hvilket nok forklarer den meget detaljerede beskrivelse af meget faa ting :)

Og slutteligt et eksempel paa de misforstaaelser der kan komme ud af deres meget frit oversatte engelsk -det skal siges at der paa dette badevaerelse var et meget stort vindue.

Julie & Ida & de faar sol & drinks

Julie ankom til Sai Gon i soendags.. & jeg stod der med lidt rystende haender & ventede helt alene udenfor lufthavnen. Jeg havde lige sagt farvel til min familie & alt det. - Lidt hektisk. & da hun kom, var det vaeldig dejligt, men bussen, som vi havde regnet med at tage, var koert, saa der fik vi allerede vores foerste udfordring: At finde en taxamand, der ikke var ude paa at snyde os. Det lykkedes med hjaelp af Lonely Planet & derfra gik tingene rimelig smooth. Vores 7-dollars hostel var ganske fint. Den foerste nat troede vi ikke, at air-con'en virkede & vi sov begge under mit myggenet, saa det var maaske en lidt tough & varm start for Julie, men paa ingen maade vores hostels skyld, - vi skulle bare have trykket paa knappen. Jeg havde nogenlunde vaenned mig til Saigon paa det tidspunkt, men blev alligevel overrasket over, hvor nemt vi synes det var at komme rundt der & hygge os. Saa vi gik & gik en hel dag, mellem scootere & sjove lugte & parker & drak kaffe med nogle fine vietnamesere & gik langs floden, hvor en soed mand godt nok hjalp os gennem den virkelig heftige trafik. Det var virkelig paent af ham. Om aftenen drak vi (Roede Saigon) eksport-oel & det var dejligt & overskueligt & trygt. Isaer var der hyggeligt paa en 'sports bar' hos en tydeligvis homoseksuel vietnameser, der grinede som en japaner & havde saadan et krokodille-spil, hvor man skal trykke taenderne ned, indtil den klapper sammen & nogen skal drikke en taar oel. Han var ogsaa soed. & levede sig meget ind i spillet. & samtalen. Tirsdag morgen tog vi en bus til Mui Ne, hvor vi er endnu. Her er stille & roligt & en fandens masse surfere, fordi der er konkurrencer lige disse dage. Saa der er god gratis underholdning & ellers bader vi i gode boelger & spiser billig mad & drikker billige oel & drinks & laeser boeger & den slags, ikke mindst Lonely Planet, saa vi kan planlaegge vores videre rejse. Men all in all er det pretty good & ingen af os er misundelige paa jeres frost & sne. <3

Life is not a job

Der sker saa meget, mand, & jeg har intet overblik over dagene, men en masse oplevelser paa hjerte. Mest er det dog en stemnings-ting & den er lidt svaer at beskrive. Jeg er bare for alvor ved at falde til her & blive ret forelsket i Vietnam.
Well.. I hvert fald var vi jo ude & s(z)ejle i Ha Long Bay (paa en baad fra selskabet Ha Long Junks - flot navn.) Det var ret magisk & lignede ret meget kulisserne fra Pirates III (paa den vis var jeg i mit es, kan I nok forstaa..) Frem fra taagen dukkede jaevnligt store klipper, - vietnameserne kalder det Dragebugten, fordi klipperne ligner kaempe drager, der ligger paa lur. I loebet af dagen lagde vi til ved en stor drypstenshule & ved en hoej klippe med en pavillion paa toppen & trapper op til, & der var en fantastisk udsigt over bugten & alle de smaa oeer (der er eftersigende 2000) med eftermiddagssol paa. Vi var forresten ogsaa ude & dyppe taeerne i havet for foerste gang der. Paa baaden blev der serveret 3 luksurioese (8 retters) maaltider om dagen & alt det. + Der var en ung fyr, der lavede drinks & var meget glad for daarlig techno, - saa der var fest.
Dagen efter forlod vi baaden & koerte med bus tilbage til lufthavnen ved Hanoi, hvorfra vi tog et fly til byen Hue, (med accent aigu over e'et, - jeg kan bare ikke finde den paa det her tastatur.) Vi ankom cirka 20.30 til en virkelig laekker varme + stoevregn, det var fantastisk. (I Hanoi havde det vaeret toert, men 'kun' omkring 15 grader varmt.) & saa blev vi indlogeret paa vores hotel, hvor vi spiste aftensmad med panoramaudsigt over floden, der gaar gennem byen.
I Hue sejlede vi paa floden, besoegte buddhistiske pagoder & noed udsigter & varme, sagde hej til 10-aarige munke & besoegte gamle kejseres mausoleum'er. Det ene var naermest en stor park fyldt med frugtraeer & med en kunstig soe, flotte gamle hus, traepavillioner & den slags. Det andet laa et storslaaet sted med udsigt over bjerge & dale & var virkelig flot udsmykket med mosaikfigurer af porcelaen & farvet glas paa alle vaegge & i lofterne.
En dag gik vi en casual tur i byen, hvor vi fandt et supermarked med naesten vestlige priser & varer. Det var lidt underligt at se vietnamesere koebe ind der, men til gengaeld var der saa overmodne durianer, saa hele butikken stank af gammelt skrald + at raat koed laa side om side med groensager i koeledisken + at man kunne koebe ferske fiskehoveder osv. Saa mere vestligt end det, var det altsaa ikke.
Hue er generelt bare en rigtig dejlig by, hvor gamle damer & smaa boern kigger en i oejnene & siger hej, som om de mener det & man forstaar hinanden... Den sidste dag der var ogsaa ret fantastisk. Vi skulle koere i cykelrickshaws ud til et gammelt palads, (Vietnams svar paa Den Forbudte By) & det var faktisk ret dejligt, bare at sidde der & blive foert gennem byen i oejenhoejde, selvom jeg i starten foelte mig lidt som et kolonistsvin, der holdt slaver... Ude ved paladset begyndte det at regne, men det var stadig dejlig varmt. Der er virkelig noget magisk ved, at gaa rundt & hoppe i vandpytter i et gammelt palads med bare taeer i januar, uden at fryse den mindste smule & uden at kunne naaes af bekymringer om tidsfrister eller maal for livet paa laengere sigt eller ens egen sociale eller kreative utilstraekkelighed & forvirring eller... Det var lidt den foerste gang, jeg for alvor fandt roen i at skulle vaere vaek hjemmefra i saa lang tid & helt ind til benet bare var i nuet. Det bliver nogle fantastiske fire maaneder, det goer det virkelig!
Efter paladset koerte vi videre i rickshaws, (min chauffoer tog mig i haanden & foerte mig over gaden til der, hvor vi havde parkeret & saa var vi pludselig & uden tvivl ligevaerdige good buddies, jo, '& de er jo bare glade for at tjene lidt penge...' Det var ret hyggeligt.) til et center for fysisk & psykisk handicappede, fattige boern & etniske minoriteter, hvor de lavede diverse kunsthaandvaerk. De var saa soede & smukke, var de. Smilende & rolige & stolte af de ting, de havde lavet, & jeg havde simpelthen bare lyst til at blive der for evigt. Men vi skulle videre & paabegynde vores bustur til Hoi An.
Paa vejen dyppede vi taeerne i det sydkinesiske hav, koerte i bjerge, var paa en museum i Danang, der handlede om Cham-folket, hvis tempelruiner vi skulle ud & se dagen efter. Der var mange stenfigurer & saadan noget, & som den noerd, jeg maaske er, syntes jeg, det var ret spaendende at se deres frie fortolkning af hinduistiske guder. Maaske er religion projektion, Cham-folkets guder havde i hvert fald Cham-folkets unikke ansigtstraek...
Til sidst ankom vi her til Hoi An, hvor der er ret fab, men ret mange turister. Umiddelbart er det stedet, hvor man tager hen, naar man traenger til pizza & badeferie + at her er billige oel & endnu billigere sprut & en bar, hvor de spiller Led Zeppelin & Stones & den slags, samt en mulliard silkeforretninger & skobutikker til aere for alle turisterne. De fleste restauranter har godt med groen svamp paa vaeggene & er styret af unge piger med en festlig blanding af ret speciel asiatisk humor & laid back amerikansk bramfrihed. Det er ret undholdende & de er skide soede, - ikke mindst er det godt at se, at de har det sjovt med at der er saa mange turister.
Fra Hoi An tog vi saa ud & saa de der Cham-templer. Der var virkelig meget Indiana Jones-stemning over det med groenne planter kravlende paa gamle ruiner med smaa gudefigurer & krummelure & edderkoppespind. Bagefter var vi paa en lille rundtur i Hoi An. Her er mange rigtig stemningfyldte smaa gader med traehuse af den slags, hvor man flytter alting op paa foerste sal, naar vandet stiger en meter eller to et par gange om aaret. Saa bor hele familien deroppe i et par dage & lever af de fisk, de kan fange i deres egen stue. & mens jeg gik rundt i de der kvarterer, kom jeg til at taenke, at det ikke ville komme bag paa mig, hvis Totoro kom hoppende rundt om hjoernet.
Senere skulle vi selv proeve at lave klassiske asiatiske lanterner. Min blev ret grim, men det var ret festligt alligevel. Vi fandt det lidt underholdende at studere, hvorledes vores hoeflige laeremestre gav instruktioner, sagde 'very good' & saa tog tingene ud af haenderne paa os for at proeve at faa det til at blive en lampe trods alle de ting, vi havde gjort galt. I gaar regnede det saa meget, at vores planer blev udskudt til klokken 14, saa vi fire friske mennesker gik 4 km mod stranden i silende regn. Vietnameserne syntes, vi var lidt fjollede, for de ved, hvor lang tid toej er om at toerre i det her vejr... Men vi syntes, det var en fantastisk tur, man kunne nemlig faa den helt for sig selv. Der var folk med hatte i markerne, ingen turister, store hvide hejrer & gamle koner & unge mennesker ifoert regnslag paa cykler & scootere. Saa gjorde det ingenting, at det stormede saa meget, at man ikke maatte bade, da vi endelig kom ud til havet. Men vi skulle lige maerke med foedderne, at vandet var dejlig varmt. Paa vejen hjem gav vi efter & koebte regnslag til hele banden, saa nu har vi vores egen neonfarvede & prikkede munkeorden.

+ Vi skulle trods alt stadig lige en tur i swimmingpoolen, da vi kom hjem, vi kunne alligevel ikke blive vaadere...

Klokken 14 var regnen stilnet af, saa vi sejlede afsted i en lille baad til en oe, hvor vi cyklede rundt paa smaa stier & saa, hvordan de lavede rispapir & sivmaatter + et snedkeri & et skibsvaerft. Det var nu mest bare turen & det at cykle, som var helt fantastisk. & de lokale syntes vist, det var ret sjovt, naar vi kom koerende i vores kaempe flok, saa de raabte 'Hello!' stort set alle sammen. Det kan simpelthen ikke beskrives, hvordan det er at cykle rundt i lun vind paa mudrede stier mellem groenne rismarker & smaa hytter med verandaer.. Jeg var noedt til at grine hoejt ind imellem for at faa afloeb for lidt af lykken. Det var saa smukt, lidt som en droem eller en Miyazaki-film.
Om aftenen opdagede vi en ny god & staerk oel, saa i dag sov vi laenge & gav os god tid til det hele.. Jeg har mest siddet nede ved floden & gloet & spist. I morgen skal vi nemlig ufatteligt tidligt op & afsted til Saigon, hvor der er program hele dagen, saa i dag har vi bare ladet op. & paa soendag kommer Julie! Det er vildt & syret & det bliver SAA godt. - Jeg haaber bare lige, at jeg laerer at gaa over vejen alene foerst.

The simplest things are often the truest

Jeg maa hellere udnytte hotellets luksurioese gratis internet, saa laenge det er her, (ligesom jeg goer mig umage for at faa det bedste ud af room service & tv med vietnamesiske realityprogrammer - det er haardt at vaere back pack'er, naar man har sine foraeldre med!)
Vietnam er ret fantastisk! Jeg blev helt roert, da vi koerte fra lufthavnen til Hanoi city, - jeg glemmer lidt fra gang til gang, hvor meget jeg elsker at ankomme til et nyt sted som dette! I Hanoi er der karaoke paa hvert andet gadehjoerne & lugter enormt meget af fiskesovs. Folk er virkelig soede & milde, saa jeg har ikke svaert ved at forestille mig at rejse rundt her paa egen haand, selvom det kraever nosser at krydse vejen & den slags... Men tjah, Hanoi er vist en ret typisk asiatisk storby - (det ville jo bare lyde som blaer, hvis jeg skrev, at den er som en blanding af Beijing, Kathmandu & Cairo) - med alt hvad dertil hoerer. Der sidder en masse mennesker paa smaa plasticskamler ved vejkanten i os & larm & bare chiller & spiser morgenmad lige nu. Vi har set Ho Chi Minhs mausoleum & alt det gejl, vi samler jo paa gensyn med doede kommunister. Han har en flottere kuloer end Mao & et ret sejt skaeg, & som min soester siger, saa er det lidt fascinerende at se, hvor meget respekt folk har for en doed mand i en glasmontre. Vi har ogsaa vaeret paa nogle markeder, en god maade at faa kickstartet kulturchokket; grisetryner ligger linet op ved siden af levende fisk + froeer + skildpadder, der ligger linet op ved siden af groensager & frugt & krydderurter, der er linet op ved siden af andet raat koed, der er linet op ved siden af scootere i massevis.. & saa lidt toej & lidt plasticspande ind imellem. Det giver en god dunst, skulle jeg hilse & sige. Men alligevel er det lidt hyggeligt, fordi alle dem, man gaar forbi i deres boder, virkelig gerne vil snakke, selvom de ikke kan et eneste ord engelsk. efter at have vaeret paa marked foerste gang, skulle vi ind & se, hvordan diverse af raavarerne blev tilberedt af en sammenbidt vietnamesisk Monica Geller med en kimende mobiltelefon, hun ikke gad at tage midt i forestillingen. bagefter skulle vi saa selv spise maden & paa en eller anden maade var det lidt tough oven paa alt, hvad vi havde set den dag, - men det smagte jo godt. Vi var ogsaa inde & se vanddukketeater, som er en lidt syret, vietnamesisk ting. Dukketeater paa vand, pretty much, med halvfalsk sang fremfoert af et virkelig uentusiastisk orkester til. - Det mindede mig lidt om en blanding af Cirkus Nemos wienerbroedsdans & et meget stenet teater, jeg saa med Ry i Berlin! (Denne gang valgte jeg bare at grine af det i stedet for at faa selvmordstanker.) Faktisk var det ret sjovt saa.
Vi har ogsaa vaeret paa Hanoi Hilton, som er et kaempe faengsel fra kolonitiden. Det var ret grumt med guillotiner & lydeffekter & meget smaa rum, men det var altsaa dengang i kolonitiden, at det var rigtig grumt, loed det til. Oegenavnet Hilton har det nemlig faaet, fordi amerikanske soldater var 'indlogeret' der under krigen, - de havde det vist ok fedt. (Saadan nogle krigsfanger kunne bruges til meget, hvis de blev behandlet nogenlunde..)

I gaar var vi paa et etnografisk museum, der handlede om de forskellige minoriteter i Indokina. Storby er ret nice, men jeg blev altsaa ogsaa lidt elektrisk efter at komme op i hoejlandet eller ind i skoven paa jagt efter glimt af matriarkalske folkefaerd, der bor i hytter paa bjaelker, & hvor de gamle kvinder gaar med spraglet toej, har store stretches & ryger pibe!
Jeg er vist noedt til at gaa op & boerste taender nu, om et kvarter skal vi afsted til Ha Long Bay, hvor vi skal overnatte paa en baad & alt muligt. (I kan google det, det er vist et ret magisk sted!)