JULIE SKRIVER: 
Vores cykeltur til Phan Thiet var et dejligt afbraek i en periode hvor det meste af vores dage udfoldede sig paa stranden. I sydende sol og med vandforsyninger og chokolade-cookies bagav vi os afsted i den mildest talt spaendende trafik paa de meget smaa ugearede cykler med mere eller mindre velfungerende bremser..
Det viste sig at blive en skoen tur, som mindede os om, hvor kort man skal bevaege sig for pludselig at vaere de eneste vesterlaendinge.
- Den gav os en oplevelse af, at den vietnamesiske kilometer er meget lille eller i hvert fald varierer en del, - alt efter hvor du befinder dig, og hvorvidt nogen proever at saelge dig en taxatur.
- Den tog os til et sted, hvor folk, isaer boern, hilste og smilede og med det bedste engelsk de kunne, proevede at komme i kontakt med os - af ren interesse. Isaer var der en flok boern vi var saa heldige at have placeret os i naerheden af mens vi noed vores cookies og mit nyindkoebte importerede aeble fra det lokale marked, som fik brugt deres skoleengelsk - og laert et nyt ord: Bicycle. Desuden var der en soed mand, der uden et eneste engelsk ord fik forklaret os, at vi var paa vej ned af en blind vej. Vi vidste det nu godt, vi ville bare lige lure hans have og yderligere et par fiskerbaade...
Paa turen saa vi ogsaa vores foerste fiskesovsfabrik - og flere af dem, samt uanede maengder af fiskesovs paa smaa flasker og store dunke, efter behov. (Der staar 'Phan Thiet Fish Sauce Corporation' paa den blaa bygning paa billedet nedenfor..)
Vi besteg ogsaa et "bjerg" for at se nogle Cham-templer og en buddhistisk pagode, vi havde spottet nede fra vejen. Ved pagoden moedte vi forresten den mest ubhoevlede og let aggressive brunklaedte munk yet, - der godt nok efter at have gasset op for sin scooter viste os den snoerklede vej til toppen.
(af en eller anden grund kan vi ikke komme til at flytte rundt paa billederne, saa det er maaske lidt uoverskueligt- men what is one to do?)
Vores cykeltur til Phan Thiet var et dejligt afbraek i en periode hvor det meste af vores dage udfoldede sig paa stranden. I sydende sol og med vandforsyninger og chokolade-cookies bagav vi os afsted i den mildest talt spaendende trafik paa de meget smaa ugearede cykler med mere eller mindre velfungerende bremser..Det viste sig at blive en skoen tur, som mindede os om, hvor kort man skal bevaege sig for pludselig at vaere de eneste vesterlaendinge.
- Den gav os en oplevelse af, at den vietnamesiske kilometer er meget lille eller i hvert fald varierer en del, - alt efter hvor du befinder dig, og hvorvidt nogen proever at saelge dig en taxatur.
- Den tog os til et sted, hvor folk, isaer boern, hilste og smilede og med det bedste engelsk de kunne, proevede at komme i kontakt med os - af ren interesse. Isaer var der en flok boern vi var saa heldige at have placeret os i naerheden af mens vi noed vores cookies og mit nyindkoebte importerede aeble fra det lokale marked, som fik brugt deres skoleengelsk - og laert et nyt ord: Bicycle. Desuden var der en soed mand, der uden et eneste engelsk ord fik forklaret os, at vi var paa vej ned af en blind vej. Vi vidste det nu godt, vi ville bare lige lure hans have og yderligere et par fiskerbaade...
Paa turen saa vi ogsaa vores foerste fiskesovsfabrik - og flere af dem, samt uanede maengder af fiskesovs paa smaa flasker og store dunke, efter behov. (Der staar 'Phan Thiet Fish Sauce Corporation' paa den blaa bygning paa billedet nedenfor..)
Vi besteg ogsaa et "bjerg" for at se nogle Cham-templer og en buddhistisk pagode, vi havde spottet nede fra vejen. Ved pagoden moedte vi forresten den mest ubhoevlede og let aggressive brunklaedte munk yet, - der godt nok efter at have gasset op for sin scooter viste os den snoerklede vej til toppen.
(af en eller anden grund kan vi ikke komme til at flytte rundt paa billederne, saa det er maaske lidt uoverskueligt- men what is one to do?)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar