onsdag den 13. januar 2010

The simplest things are often the truest

Jeg maa hellere udnytte hotellets luksurioese gratis internet, saa laenge det er her, (ligesom jeg goer mig umage for at faa det bedste ud af room service & tv med vietnamesiske realityprogrammer - det er haardt at vaere back pack'er, naar man har sine foraeldre med!)
Vietnam er ret fantastisk! Jeg blev helt roert, da vi koerte fra lufthavnen til Hanoi city, - jeg glemmer lidt fra gang til gang, hvor meget jeg elsker at ankomme til et nyt sted som dette! I Hanoi er der karaoke paa hvert andet gadehjoerne & lugter enormt meget af fiskesovs. Folk er virkelig soede & milde, saa jeg har ikke svaert ved at forestille mig at rejse rundt her paa egen haand, selvom det kraever nosser at krydse vejen & den slags... Men tjah, Hanoi er vist en ret typisk asiatisk storby - (det ville jo bare lyde som blaer, hvis jeg skrev, at den er som en blanding af Beijing, Kathmandu & Cairo) - med alt hvad dertil hoerer. Der sidder en masse mennesker paa smaa plasticskamler ved vejkanten i os & larm & bare chiller & spiser morgenmad lige nu. Vi har set Ho Chi Minhs mausoleum & alt det gejl, vi samler jo paa gensyn med doede kommunister. Han har en flottere kuloer end Mao & et ret sejt skaeg, & som min soester siger, saa er det lidt fascinerende at se, hvor meget respekt folk har for en doed mand i en glasmontre. Vi har ogsaa vaeret paa nogle markeder, en god maade at faa kickstartet kulturchokket; grisetryner ligger linet op ved siden af levende fisk + froeer + skildpadder, der ligger linet op ved siden af groensager & frugt & krydderurter, der er linet op ved siden af andet raat koed, der er linet op ved siden af scootere i massevis.. & saa lidt toej & lidt plasticspande ind imellem. Det giver en god dunst, skulle jeg hilse & sige. Men alligevel er det lidt hyggeligt, fordi alle dem, man gaar forbi i deres boder, virkelig gerne vil snakke, selvom de ikke kan et eneste ord engelsk. efter at have vaeret paa marked foerste gang, skulle vi ind & se, hvordan diverse af raavarerne blev tilberedt af en sammenbidt vietnamesisk Monica Geller med en kimende mobiltelefon, hun ikke gad at tage midt i forestillingen. bagefter skulle vi saa selv spise maden & paa en eller anden maade var det lidt tough oven paa alt, hvad vi havde set den dag, - men det smagte jo godt. Vi var ogsaa inde & se vanddukketeater, som er en lidt syret, vietnamesisk ting. Dukketeater paa vand, pretty much, med halvfalsk sang fremfoert af et virkelig uentusiastisk orkester til. - Det mindede mig lidt om en blanding af Cirkus Nemos wienerbroedsdans & et meget stenet teater, jeg saa med Ry i Berlin! (Denne gang valgte jeg bare at grine af det i stedet for at faa selvmordstanker.) Faktisk var det ret sjovt saa.
Vi har ogsaa vaeret paa Hanoi Hilton, som er et kaempe faengsel fra kolonitiden. Det var ret grumt med guillotiner & lydeffekter & meget smaa rum, men det var altsaa dengang i kolonitiden, at det var rigtig grumt, loed det til. Oegenavnet Hilton har det nemlig faaet, fordi amerikanske soldater var 'indlogeret' der under krigen, - de havde det vist ok fedt. (Saadan nogle krigsfanger kunne bruges til meget, hvis de blev behandlet nogenlunde..)
I gaar var vi paa et etnografisk museum, der handlede om de forskellige minoriteter i Indokina. Storby er ret nice, men jeg blev altsaa ogsaa lidt elektrisk efter at komme op i hoejlandet eller ind i skoven paa jagt efter glimt af matriarkalske folkefaerd, der bor i hytter paa bjaelker, & hvor de gamle kvinder gaar med spraglet toej, har store stretches & ryger pibe!
Jeg er vist noedt til at gaa op & boerste taender nu, om et kvarter skal vi afsted til Ha Long Bay, hvor vi skal overnatte paa en baad & alt muligt. (I kan google det, det er vist et ret magisk sted!)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar