JULIE SKRIVER: Igaar stod vi op kl 3.45 for at vare klar til en jeeptur til nogle af Mui Ne og omegns attraktioner -vores foerste "guidede" tur sammen. Vi blev hentet af en vietnameser i en jeep i halvmoerke og uden anden lyd end jeepens kaempen for at klare den op ad bakkerne saa vi Vietnam paa en helt anden maade -uden mennesker, uden tusinde lyde og lugte -og det var virkelig smukt -og som Ida naevnte da vi var afsted mindede det paa en underlig maade pludselig om graekenland.
Foerste stop var White sanddunes, hvor vores guide efter at have prakket os kaffe paa, lagde sig til at sove, foerst i en haengekoeje foran det lille cafeteria de Natura vi var blevet sat af ved, derefter i jeepen, hvor vi maate vaekke ham for at kunne finde hen til de hvide sanddunes, hvor vi skulle se solen staa op. Det var utrolig smukt og forunderligt at der midt i Vietnam pludselig laa et udsnit af Saharas oerken i form af sandbjerge der kaertegnet af vinden havde utrolige former. Og aldrig har jeg set en saa stor roedmende sol stige op fra jorden saa hurtigt. Kaelkningen, eller naermere plastikmaatte glidning ned ad skraenten lod vi dog de andre turister om-der foretraekker vi dog begge sne frem for sand.
Vi blev ogsaa koert til en lille fiskelandsby, som ikke kunne indfanges paa billede, selvom vi proevede. Der var flere hundrede farverige baade klemt sammen i bugten og en tung lugt at de mange fisk som kvinderne soreterede paa toerklaeder paa jorden i kap med fluerne.
Fairy falls eller streams (vi fandt vidst ikke ud af hvad det hed, men begge navne viste sig at vaere lige beskrivende) kom vi ogsaa forbi. Her gik vi i og langs en flod, med foedderne overrislet af vand der hoejst naaede os til skinnebenene (selvom vi blev "advaret" af lokale boern om at det kunne blive farligt dybt, saa dybt at vi maatte have dem til at guide os) Vi fandt en ko, en lille cafe langs bredden hvor vi noed lunkne kokosnoedder, og slutteligt fandt vi vandfaldet, som mest var sjovt fordi det var der.
I dag har vi sovet laenge, badet i de dejlige boelger i det hav der ligger lukserioest taet paa vores dorm room, og planlagt vores videre tur til Nha Trang d. 1. februar. Og vi har spist god mad, og endnu engang har jeg undret mig over hvorfor det foerste spoergsmaal man faar hernede efter man har sagt "hello" (af mandlige vietnamesere) er "how old are you" efter fulgt af " are you married" eller de mere turistede steder "do you have boyfriend" (-maaske det er de saetninger de laerer i engelsk paa skolerne hernede -ligesom jeg laerte " Ich bin der Lars" -som dog er mindre brugbar i de fleste situationer :) )
Vi har vandret langs stranden her i Mui Ne, saa langt sydpaa vi kunne foer vandet stoedte ind i klipper og smeltede sammen med husene, med bare foedder, et smil paa laeben, en flake vand, og med ganske faa ord der behoevede blive sagt -og var vidner til en kaempe fuldmaane i sit blegorange flor stige op paa himlen (og som med god vilje og fantasi, istedet for et hoved havde en aftegning af danmarkskortet paa sig -saa der sendte vi en kaerlig tanke hjem) -jeg har aldrig set en maane stige til himmels-og i loebet af kort tid havde den indfundet sin plads paa himlen og taget natten og moerket med sig. I morgen vover vi os ud paa cykeltur ud i det blaa, mod Phan Thiet, saa langt vi naar, saa laenge vi lyster, saa hurtigt vi synes, og med det som morgendagen har taenkt sig at bringe os.
Selvom det er mig der har vaeret mest klar til at komme videre fra Mui Ne, er det nok foerst nu jeg virkelig er begyndt at kunne slappe af, og lige saa stille er begyndt at finde mig til rette som rejsende -hvilket nok forklarer den meget detaljerede beskrivelse af meget faa ting :)
Og slutteligt et eksempel paa de misforstaaelser der kan komme ud af deres meget frit oversatte engelsk -det skal siges at der paa dette badevaerelse var et meget stort vindue.
Foerste stop var White sanddunes, hvor vores guide efter at have prakket os kaffe paa, lagde sig til at sove, foerst i en haengekoeje foran det lille cafeteria de Natura vi var blevet sat af ved, derefter i jeepen, hvor vi maate vaekke ham for at kunne finde hen til de hvide sanddunes, hvor vi skulle se solen staa op. Det var utrolig smukt og forunderligt at der midt i Vietnam pludselig laa et udsnit af Saharas oerken i form af sandbjerge der kaertegnet af vinden havde utrolige former. Og aldrig har jeg set en saa stor roedmende sol stige op fra jorden saa hurtigt. Kaelkningen, eller naermere plastikmaatte glidning ned ad skraenten lod vi dog de andre turister om-der foretraekker vi dog begge sne frem for sand.
Vi blev ogsaa koert til en lille fiskelandsby, som ikke kunne indfanges paa billede, selvom vi proevede. Der var flere hundrede farverige baade klemt sammen i bugten og en tung lugt at de mange fisk som kvinderne soreterede paa toerklaeder paa jorden i kap med fluerne.
Fairy falls eller streams (vi fandt vidst ikke ud af hvad det hed, men begge navne viste sig at vaere lige beskrivende) kom vi ogsaa forbi. Her gik vi i og langs en flod, med foedderne overrislet af vand der hoejst naaede os til skinnebenene (selvom vi blev "advaret" af lokale boern om at det kunne blive farligt dybt, saa dybt at vi maatte have dem til at guide os) Vi fandt en ko, en lille cafe langs bredden hvor vi noed lunkne kokosnoedder, og slutteligt fandt vi vandfaldet, som mest var sjovt fordi det var der.
I dag har vi sovet laenge, badet i de dejlige boelger i det hav der ligger lukserioest taet paa vores dorm room, og planlagt vores videre tur til Nha Trang d. 1. februar. Og vi har spist god mad, og endnu engang har jeg undret mig over hvorfor det foerste spoergsmaal man faar hernede efter man har sagt "hello" (af mandlige vietnamesere) er "how old are you" efter fulgt af " are you married" eller de mere turistede steder "do you have boyfriend" (-maaske det er de saetninger de laerer i engelsk paa skolerne hernede -ligesom jeg laerte " Ich bin der Lars" -som dog er mindre brugbar i de fleste situationer :) )
Vi har vandret langs stranden her i Mui Ne, saa langt sydpaa vi kunne foer vandet stoedte ind i klipper og smeltede sammen med husene, med bare foedder, et smil paa laeben, en flake vand, og med ganske faa ord der behoevede blive sagt -og var vidner til en kaempe fuldmaane i sit blegorange flor stige op paa himlen (og som med god vilje og fantasi, istedet for et hoved havde en aftegning af danmarkskortet paa sig -saa der sendte vi en kaerlig tanke hjem) -jeg har aldrig set en maane stige til himmels-og i loebet af kort tid havde den indfundet sin plads paa himlen og taget natten og moerket med sig. I morgen vover vi os ud paa cykeltur ud i det blaa, mod Phan Thiet, saa langt vi naar, saa laenge vi lyster, saa hurtigt vi synes, og med det som morgendagen har taenkt sig at bringe os.
Selvom det er mig der har vaeret mest klar til at komme videre fra Mui Ne, er det nok foerst nu jeg virkelig er begyndt at kunne slappe af, og lige saa stille er begyndt at finde mig til rette som rejsende -hvilket nok forklarer den meget detaljerede beskrivelse af meget faa ting :)
Og slutteligt et eksempel paa de misforstaaelser der kan komme ud af deres meget frit oversatte engelsk -det skal siges at der paa dette badevaerelse var et meget stort vindue.
Hej pigebørn.
SvarSletLige en lille hilsen fra det snestormende Danmark. I kan tro jeg misunder jeres varme. Men hvor er det dejligt at følge med i alle jeres oplevelser og på den måde føle at man er med:0) Det lyder som om I rigtig hygger jer og ellers nyder livet som Ida og Julie nu engang er bedst til!
I lørdags var der bowlingaften med Johanne og Maja i Odense, så I kan tro der blev festet på god gammel højskolemaner. I weekenden smutter jeg atter til Kbh for at besøge den anden Ida og drikke lidt Bailey. Så Ida, jeg kommer til at savne vores Cosmopolitans men vi har jo heldigvis en date når du kommer hjem igen. Hav det godt piger, jeg vil følge med i jeres tur her på sidelinjen.
Kram Anette