Life is not a job

Der sker saa meget, mand, & jeg har intet overblik over dagene, men en masse oplevelser paa hjerte. Mest er det dog en stemnings-ting & den er lidt svaer at beskrive. Jeg er bare for alvor ved at falde til her & blive ret forelsket i Vietnam.
Well.. I hvert fald var vi jo ude & s(z)ejle i Ha Long Bay (paa en baad fra selskabet Ha Long Junks - flot navn.) Det var ret magisk & lignede ret meget kulisserne fra Pirates III (paa den vis var jeg i mit es, kan I nok forstaa..) Frem fra taagen dukkede jaevnligt store klipper, - vietnameserne kalder det Dragebugten, fordi klipperne ligner kaempe drager, der ligger paa lur. I loebet af dagen lagde vi til ved en stor drypstenshule & ved en hoej klippe med en pavillion paa toppen & trapper op til, & der var en fantastisk udsigt over bugten & alle de smaa oeer (der er eftersigende 2000) med eftermiddagssol paa. Vi var forresten ogsaa ude & dyppe taeerne i havet for foerste gang der. Paa baaden blev der serveret 3 luksurioese (8 retters) maaltider om dagen & alt det. + Der var en ung fyr, der lavede drinks & var meget glad for daarlig techno, - saa der var fest.
Dagen efter forlod vi baaden & koerte med bus tilbage til lufthavnen ved Hanoi, hvorfra vi tog et fly til byen Hue, (med accent aigu over e'et, - jeg kan bare ikke finde den paa det her tastatur.) Vi ankom cirka 20.30 til en virkelig laekker varme + stoevregn, det var fantastisk. (I Hanoi havde det vaeret toert, men 'kun' omkring 15 grader varmt.) & saa blev vi indlogeret paa vores hotel, hvor vi spiste aftensmad med panoramaudsigt over floden, der gaar gennem byen.
I Hue sejlede vi paa floden, besoegte buddhistiske pagoder & noed udsigter & varme, sagde hej til 10-aarige munke & besoegte gamle kejseres mausoleum'er. Det ene var naermest en stor park fyldt med frugtraeer & med en kunstig soe, flotte gamle hus, traepavillioner & den slags. Det andet laa et storslaaet sted med udsigt over bjerge & dale & var virkelig flot udsmykket med mosaikfigurer af porcelaen & farvet glas paa alle vaegge & i lofterne.
En dag gik vi en casual tur i byen, hvor vi fandt et supermarked med naesten vestlige priser & varer. Det var lidt underligt at se vietnamesere koebe ind der, men til gengaeld var der saa overmodne durianer, saa hele butikken stank af gammelt skrald + at raat koed laa side om side med groensager i koeledisken + at man kunne koebe ferske fiskehoveder osv. Saa mere vestligt end det, var det altsaa ikke.
Hue er generelt bare en rigtig dejlig by, hvor gamle damer & smaa boern kigger en i oejnene & siger hej, som om de mener det & man forstaar hinanden... Den sidste dag der var ogsaa ret fantastisk. Vi skulle koere i cykelrickshaws ud til et gammelt palads, (Vietnams svar paa Den Forbudte By) & det var faktisk ret dejligt, bare at sidde der & blive foert gennem byen i oejenhoejde, selvom jeg i starten foelte mig lidt som et kolonistsvin, der holdt slaver... Ude ved paladset begyndte det at regne, men det var stadig dejlig varmt. Der er virkelig noget magisk ved, at gaa rundt & hoppe i vandpytter i et gammelt palads med bare taeer i januar, uden at fryse den mindste smule & uden at kunne naaes af bekymringer om tidsfrister eller maal for livet paa laengere sigt eller ens egen sociale eller kreative utilstraekkelighed & forvirring eller... Det var lidt den foerste gang, jeg for alvor fandt roen i at skulle vaere vaek hjemmefra i saa lang tid & helt ind til benet bare var i nuet. Det bliver nogle fantastiske fire maaneder, det goer det virkelig!
Efter paladset koerte vi videre i rickshaws, (min chauffoer tog mig i haanden & foerte mig over gaden til der, hvor vi havde parkeret & saa var vi pludselig & uden tvivl ligevaerdige good buddies, jo, '& de er jo bare glade for at tjene lidt penge...' Det var ret hyggeligt.) til et center for fysisk & psykisk handicappede, fattige boern & etniske minoriteter, hvor de lavede diverse kunsthaandvaerk. De var saa soede & smukke, var de. Smilende & rolige & stolte af de ting, de havde lavet, & jeg havde simpelthen bare lyst til at blive der for evigt. Men vi skulle videre & paabegynde vores bustur til Hoi An.
Paa vejen dyppede vi taeerne i det sydkinesiske hav, koerte i bjerge, var paa en museum i Danang, der handlede om Cham-folket, hvis tempelruiner vi skulle ud & se dagen efter. Der var mange stenfigurer & saadan noget, & som den noerd, jeg maaske er, syntes jeg, det var ret spaendende at se deres frie fortolkning af hinduistiske guder. Maaske er religion projektion, Cham-folkets guder havde i hvert fald Cham-folkets unikke ansigtstraek...
Til sidst ankom vi her til Hoi An, hvor der er ret fab, men ret mange turister. Umiddelbart er det stedet, hvor man tager hen, naar man traenger til pizza & badeferie + at her er billige oel & endnu billigere sprut & en bar, hvor de spiller Led Zeppelin & Stones & den slags, samt en mulliard silkeforretninger & skobutikker til aere for alle turisterne. De fleste restauranter har godt med groen svamp paa vaeggene & er styret af unge piger med en festlig blanding af ret speciel asiatisk humor & laid back amerikansk bramfrihed. Det er ret undholdende & de er skide soede, - ikke mindst er det godt at se, at de har det sjovt med at der er saa mange turister.
Fra Hoi An tog vi saa ud & saa de der Cham-templer. Der var virkelig meget Indiana Jones-stemning over det med groenne planter kravlende paa gamle ruiner med smaa gudefigurer & krummelure & edderkoppespind. Bagefter var vi paa en lille rundtur i Hoi An. Her er mange rigtig stemningfyldte smaa gader med traehuse af den slags, hvor man flytter alting op paa foerste sal, naar vandet stiger en meter eller to et par gange om aaret. Saa bor hele familien deroppe i et par dage & lever af de fisk, de kan fange i deres egen stue. & mens jeg gik rundt i de der kvarterer, kom jeg til at taenke, at det ikke ville komme bag paa mig, hvis Totoro kom hoppende rundt om hjoernet.
Senere skulle vi selv proeve at lave klassiske asiatiske lanterner. Min blev ret grim, men det var ret festligt alligevel. Vi fandt det lidt underholdende at studere, hvorledes vores hoeflige laeremestre gav instruktioner, sagde 'very good' & saa tog tingene ud af haenderne paa os for at proeve at faa det til at blive en lampe trods alle de ting, vi havde gjort galt. I gaar regnede det saa meget, at vores planer blev udskudt til klokken 14, saa vi fire friske mennesker gik 4 km mod stranden i silende regn. Vietnameserne syntes, vi var lidt fjollede, for de ved, hvor lang tid toej er om at toerre i det her vejr... Men vi syntes, det var en fantastisk tur, man kunne nemlig faa den helt for sig selv. Der var folk med hatte i markerne, ingen turister, store hvide hejrer & gamle koner & unge mennesker ifoert regnslag paa cykler & scootere. Saa gjorde det ingenting, at det stormede saa meget, at man ikke maatte bade, da vi endelig kom ud til havet. Men vi skulle lige maerke med foedderne, at vandet var dejlig varmt. Paa vejen hjem gav vi efter & koebte regnslag til hele banden, saa nu har vi vores egen neonfarvede & prikkede munkeorden.

+ Vi skulle trods alt stadig lige en tur i swimmingpoolen, da vi kom hjem, vi kunne alligevel ikke blive vaadere...

Klokken 14 var regnen stilnet af, saa vi sejlede afsted i en lille baad til en oe, hvor vi cyklede rundt paa smaa stier & saa, hvordan de lavede rispapir & sivmaatter + et snedkeri & et skibsvaerft. Det var nu mest bare turen & det at cykle, som var helt fantastisk. & de lokale syntes vist, det var ret sjovt, naar vi kom koerende i vores kaempe flok, saa de raabte 'Hello!' stort set alle sammen. Det kan simpelthen ikke beskrives, hvordan det er at cykle rundt i lun vind paa mudrede stier mellem groenne rismarker & smaa hytter med verandaer.. Jeg var noedt til at grine hoejt ind imellem for at faa afloeb for lidt af lykken. Det var saa smukt, lidt som en droem eller en Miyazaki-film.
Om aftenen opdagede vi en ny god & staerk oel, saa i dag sov vi laenge & gav os god tid til det hele.. Jeg har mest siddet nede ved floden & gloet & spist. I morgen skal vi nemlig ufatteligt tidligt op & afsted til Saigon, hvor der er program hele dagen, saa i dag har vi bare ladet op. & paa soendag kommer Julie! Det er vildt & syret & det bliver SAA godt. - Jeg haaber bare lige, at jeg laerer at gaa over vejen alene foerst.