Efter kun omring 4 overnatninger mere end vi havde planlagt at spaendere i Mui Ne, fik vi endelig taget os sammen til at tage videre ud i verden. Alle andre vi moedte i Mui Ne havde haft samme problem med at komme videre, det var lidt ligesom Spectre i Big Fish, lidt spooky. Men det var nu egentlig dejligt at have vaeret et sted saa laenge, at vi rent faktisk havde folk at sige farvel til, da bussen kom & hentede os. Isaer var der en snakkesalig irer & saa aussie-John, der ejede hotellet. - Han inkasserede baade haandtryk & email-adresser, saa han kunne faa et billede at haenge op paa hans hall of fame. Aftenen foer havde vi desuden (over en flaske lokal sprut ved strandkanten) bonded med en NY-dude, en dulle fra Vietnam, en dulle fra Frankrig & en stor & stille bamsefyr fra Taiwan. Saa der blevet givet kram & det hele, det var meget oemt & hyggeligt, selvom det er haardt at sige farvel til ens hjem gennem 6 dage.
Efter 45 minutters forsinkelse, 10 minutters koersel & en del forvirring blev vi foert over i en ny luksusbus sammen med nogle snakkesalige australiere, som ogsaa havde lidt toemmermaend, - saa de satte The Hangover paa, hvilket passede ganske fint til vores intellektuelle niveau den dag.. Resten af turen gik med at kigge ud af vinduet paa bjergene, der langtsomt begyndte at rejse sig, samt 80'er/90'er musikvideoer inkluderende Michael Learns to Rock.
Omkring 5 timer senere ankom vi til Nha Trang, hvor vi havde booket vaerelse pa Sao Mai Hotel for 7 dollars per nat for os begge. & det er virkelig nogle dejlige mennesker, der ejer det, saa hvis I nogen sinde kommer forbi... Well. Efter lidt italiensk toemmermaendsmad gik vi pretty much kolde i vores senge, men i morges vendte vi staerkt tilbage!
Foerst koebte vi dyr morgenmad i et supermarked & gik ned til vandet for at spise & se, om man kunne snorkle der. Men der var naesten ingen mennesker, saa efter at have konsulteret Lonely Planet & et par tour guides paa forskellige kontorer, bestemte vi os for at koebe en tur med dem, som vores soede hotelreceptionist foreslog. - Det var i oevrigt cirka halv pris af alle de andre.. Saa havde vi ligesom planen for i morgen i hus & kunne begive os afsted paa eventyr.
Foerst begav vi os afsted for at finde en ATM, men udvidede hurtigt vores plan til at omfatte udforskning af den lokale busstation i den modsatte ende af byen. Saa vi gik & gik, derud hvor ingen andre turister var. Paa vejen gik vi forbi en pagode med mosaikfigurer & sovende munke, en kaempe liggende buddha & en endnu stoerre siddende buddha. De var begge lysende hvide & virkelig smukke & trods skoleboern, der proevede at platte os for penge & den slags, var der virkelig en ro & en stemning
over stedet. Sidstnaevnte buddha var placeret oeverst paa en bakke med udsigt over hele Nha Trang. Jeg kan altsaa godt lide,
naar de udvaelger placeringen af deres religioese symboler med omhu. Jeg tror, at roen fascinerede baade Julie & mig, den var ikke mindst lidt magisk, fordi vi kom direkte op af trapperne fra Nha Trangs mest befaerdede vej - eksklusiv fortov (for det meste), inklusiv scootere, lastbiler, personbiler, rickshaws, busser, vejarbejde, motorcykler mm. Af samme grund proevede vi at komme ad en bagvej til busstation, men endte i stedet paa en grussti, der endte blindt mellem gamle, faldefaerdige klosterbygninger & traeer ved et hus med blaa drager paa taget. Saa vi maatte tilbage paa den store vej & fandt til sidst busstationen, hvor vi fik malket en meget hoeflig & taalmodig dame for alle de informationer, vi skulle bruge til at bedoemme, hvorvidt vi vil t
age den lokale bus til Buon Ma Thuot. Paa vores sveddryppende tilbage faerd til byen var vi begge saa sultne, at vi foelte os noedsaget til at gaa amok i en vietnamesisk bager, hvor kun vietnamesere handlede. To kroner hver, kunne det blive til. For broed med koedsovs & poelser & noget ubestemmeligt groent + kaempe kager med creme i. Saa kunne vi lige klare de sidste par kilometer til Sao Mai & stranden & den indiske resaturant... & pludselig var klokken kvart i seks om aftenen & vi er ret traette, men glaeder os til oe-hop med farverige fisk & floating bar i morgen, yes. Men foerst skal vi lige ud & spise is til aftensmad & muligvis benytte os af tilbud om mojitos for en 10'er.
Omkring 5 timer senere ankom vi til Nha Trang, hvor vi havde booket vaerelse pa Sao Mai Hotel for 7 dollars per nat for os begge. & det er virkelig nogle dejlige mennesker, der ejer det, saa hvis I nogen sinde kommer forbi... Well. Efter lidt italiensk toemmermaendsmad gik vi pretty much kolde i vores senge, men i morges vendte vi staerkt tilbage!
Foerst koebte vi dyr morgenmad i et supermarked & gik ned til vandet for at spise & se, om man kunne snorkle der. Men der var naesten ingen mennesker, saa efter at have konsulteret Lonely Planet & et par tour guides paa forskellige kontorer, bestemte vi os for at koebe en tur med dem, som vores soede hotelreceptionist foreslog. - Det var i oevrigt cirka halv pris af alle de andre.. Saa havde vi ligesom planen for i morgen i hus & kunne begive os afsted paa eventyr.
Foerst begav vi os afsted for at finde en ATM, men udvidede hurtigt vores plan til at omfatte udforskning af den lokale busstation i den modsatte ende af byen. Saa vi gik & gik, derud hvor ingen andre turister var. Paa vejen gik vi forbi en pagode med mosaikfigurer & sovende munke, en kaempe liggende buddha & en endnu stoerre siddende buddha. De var begge lysende hvide & virkelig smukke & trods skoleboern, der proevede at platte os for penge & den slags, var der virkelig en ro & en stemning
over stedet. Sidstnaevnte buddha var placeret oeverst paa en bakke med udsigt over hele Nha Trang. Jeg kan altsaa godt lide,
naar de udvaelger placeringen af deres religioese symboler med omhu. Jeg tror, at roen fascinerede baade Julie & mig, den var ikke mindst lidt magisk, fordi vi kom direkte op af trapperne fra Nha Trangs mest befaerdede vej - eksklusiv fortov (for det meste), inklusiv scootere, lastbiler, personbiler, rickshaws, busser, vejarbejde, motorcykler mm. Af samme grund proevede vi at komme ad en bagvej til busstation, men endte i stedet paa en grussti, der endte blindt mellem gamle, faldefaerdige klosterbygninger & traeer ved et hus med blaa drager paa taget. Saa vi maatte tilbage paa den store vej & fandt til sidst busstationen, hvor vi fik malket en meget hoeflig & taalmodig dame for alle de informationer, vi skulle bruge til at bedoemme, hvorvidt vi vil t
age den lokale bus til Buon Ma Thuot. Paa vores sveddryppende tilbage faerd til byen var vi begge saa sultne, at vi foelte os noedsaget til at gaa amok i en vietnamesisk bager, hvor kun vietnamesere handlede. To kroner hver, kunne det blive til. For broed med koedsovs & poelser & noget ubestemmeligt groent + kaempe kager med creme i. Saa kunne vi lige klare de sidste par kilometer til Sao Mai & stranden & den indiske resaturant... & pludselig var klokken kvart i seks om aftenen & vi er ret traette, men glaeder os til oe-hop med farverige fisk & floating bar i morgen, yes. Men foerst skal vi lige ud & spise is til aftensmad & muligvis benytte os af tilbud om mojitos for en 10'er.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar