Ida var ramt efter busturen og lagde sig, mens jeg havde opbygget mig en enorm sult, saa jeg udforskede byen med en guide i form af en holandsk fyr, Rob, som jeg moedte i lobbyen paa vores hotel.
Det var fantastisk at ankomme til Kon Tum -byens udkant omsvoebtes af en stor flod, (Dak Bla river), centrum af byen udfoldede sig som et stort marked, stemningen var mild og rolig, og der fandtes stort set kun vietnamesiske restaurenter hvor man skulle gaette sig til sit maaltid,- og det var rart bare at bevaege sig rundt i byen og se livet gaa sin gang.
At Ida skulle beslutte sig for her at koebe en guitar viste sig, ud over at vaere rigtig dejligt at overvaere for mig, ogsaa at blive starten paa et venskab med nogle vietnamesiske piger som arbejdede paa et turistbureau -de saa os nemlig gaa forbi med guitaren, saa da vi senere kom ind for at booke en tur til de smaa landsbyer i omegnen, endte vi med at snakke guitar og sange istedet, og blev inviteret ned til flodbreden efter de havde fri, til baal (hvortil man blandt andet bruger plastik) og guitar og sweet potatoes stegt i baalet, i moerket, med 3 vietnamesiske piger, en fyr fra Frankrig som studerede i Saigon, Battiste, og en fyr fra Australien, Kayleigh, som havde valgt at cykle fra nordvietnam til sydvietnam med et smut over det centrale hoejland...
Vi fik dog booket en tur til de smaa landsbyer (vi flottede os endda med den dyre tur med homestay) i en gruppe der endte med at taelle 6 personer.
Som en vaskeaegte scooterbande, med pink og mickeymouselogo-beklaedte motorcykelhjelme blev vi i bedste stil koert gennem Kon Tum ud til 3 smaa Bahnar landsbyer i omegnen.
Jeg var halvskeptisk paa grund af vores oplevelse af minoritetslandsbyerne i Buon Me Thout, men her viste der sig faktisk at vaere Rung huse -som er et stort bygningsvaerk, placeret paa en fri plads i landsbyen, haevet over jorden paa traepaele, med en lettere besvaerlig opgane og med et straatag der raekker mod himlen -her overnatter de unge maend fra landsbyen, for samvaerets skyld, men ogsaa af den aarsag at de saa ikke forstyrrer deres familie naar de kommer hjem om aftenen fra kissemissen med kaeresten i moerket. -udover at fungere som et slags faelleshus hvor man fejrer og afholder moeder.
De fleste huse i landsbyerne var af trae og ler-halm masse, og haevet over jorden paa grund af deres tro paa aander (som de vedligeholder ved siden af deres religioese trosretning -katolocisme) og paa grund af rovdyr. -men der var begyndt at skyde huse op af mursten-fordi det er blevet svaert og dyrt for dem at komme til trae.
-Landsbyerne emmede af ro -og dagligdagens stille summen -fuld af legende glade boern og aeldre kvinder -nogle igang med traditionel vaevning.
Om eftermiddagen blev vi efter at have spist frokost paa et lille lokalt sted i KOn Tum (og som vi endte med at beaoege mange gange efterfoelgende) -blev vi koert til "edens have" cafe hvor vi drak kaffe og brugte flere timer paa "spin the spoon" karaoke for at vente paa at det blev behageligt tempereret til en trekking paa 7 km (som viste sig at vaere en kortere gaatur langs floden)
-Badning i en roedbrune flod, med uforudsete grene og sten, med varierende dybde og stroemningsforhold -det mest udfordrende for os viste sig dog at vaere at proeve at laere en af vores guider, Banh, at svoemme, og det var paa trods af at vi formaaede at laere en ny disciplin: at staa paa ski med stroemmen... det skulle i tage at proeve.
-En sejltur paa selvsamme flod i smukke udhulede traestammer foerte os tilbage til den landsby vi skulle overnatte i-mens mig og Ida forskoennede naturen med vores smukke ryst til kashmirs Lampshade.
-Aftenen tilbragte vi ude foran det hus vi skulle sove i om natten, m
ed at spise sticky rice kogt i bananblade med en kerne af uigenkendelige groentsager og fedt -over aaben ild (som skulle vaere en nytaarspecialitet) -risvin fra plastikpose, majssnacks og rispandekager stegt over baal. Den stjerneklare nattehimmel trak os ned til flodbreden, hvor vi omhylletr af taepper indtog stjernerne -mens de andre lavede baal og sang omkring det taeppeoverdaekkede guitartrae -et helt nyt koncept. 
Ida legede med boernene paa trappestenene -som tegnede fine tegninger af traer og klappede sand -i stilhed men i kommunikation paa det plan der er saa meget mere essentielt end ord. -det boern kan, og som nogle er gode til at bevare.
-Jeg fik stort set ikke snakket med nogen fra landsbyen, saa naeste gang vil jeg goere endnu mere for at opsoege en mere aegte foelelse af at vaere i en landsby -hvis det er muligt -hvilket jeg haaber.
I Kon Tum, dagen foer vi tog afsted mod Hoi An moedte vi en englaender, Tim, mens vi drak kaffe med Rob ved floden -som vi tog med os paa opdagelse i Kon Tums natteliv mellem traer, under farverige lanterner, paa multicolour plastikbaand stole til lyden af dance-tekno-vietnamesisk musik mixet med et par samples fra 90'ernes glade dage. -og omringet af rotter som kom utrolig taet paa da stedet lukkede ned ved 22-tiden og vi var de eneste tilbage med vores lunkne oel.
Vi blev inviteret til et traditionelt Bahnar bryllup taet op ad Tet (vietnamesisk nytaar), og overvejede at blive, men priserne paa busbilleter stiger heftigt omkring Tet -og da det loed til at byen ville lukke fuldstaendig ned mens nytaaret stod paa (3-5 dage) begav vi os istedet mod turistbyen Hoi An, gennem bjergenes snoede veje sammen med Rob, to andre hollaendere og en del vietnamesere som kastede op under stort set hele den bumlede vej -et lille braekorgie til aere for os maaske... -men jeg maa gi dem at jeg sjaeldent har hoert opkastning udfoert mere lyddaempet -og at det ikke lugtede mere faelt er mig naesten ogsaa en gaade -men mest noget jeg bare var taknemmelig for paa turen.
Det kan altsaa vaere lidt af en udfordring at faa sin daglige frugt hernede, naar alt man har af redskaber er plastikskeer.
(og okay-mine blogs skal bare vaere kiksede hvad der angaar at faa arrangeret teksten i forhold til billederne, eller omvendt-anse det som en charme, for det bliver aabenbart ikke anderledes :)
Det var fantastisk at ankomme til Kon Tum -byens udkant omsvoebtes af en stor flod, (Dak Bla river), centrum af byen udfoldede sig som et stort marked, stemningen var mild og rolig, og der fandtes stort set kun vietnamesiske restaurenter hvor man skulle gaette sig til sit maaltid,- og det var rart bare at bevaege sig rundt i byen og se livet gaa sin gang.
At Ida skulle beslutte sig for her at koebe en guitar viste sig, ud over at vaere rigtig dejligt at overvaere for mig, ogsaa at blive starten paa et venskab med nogle vietnamesiske piger som arbejdede paa et turistbureau -de saa os nemlig gaa forbi med guitaren, saa da vi senere kom ind for at booke en tur til de smaa landsbyer i omegnen, endte vi med at snakke guitar og sange istedet, og blev inviteret ned til flodbreden efter de havde fri, til baal (hvortil man blandt andet bruger plastik) og guitar og sweet potatoes stegt i baalet, i moerket, med 3 vietnamesiske piger, en fyr fra Frankrig som studerede i Saigon, Battiste, og en fyr fra Australien, Kayleigh, som havde valgt at cykle fra nordvietnam til sydvietnam med et smut over det centrale hoejland...
Vi fik dog booket en tur til de smaa landsbyer (vi flottede os endda med den dyre tur med homestay) i en gruppe der endte med at taelle 6 personer.
Som en vaskeaegte scooterbande, med pink og mickeymouselogo-beklaedte motorcykelhjelme blev vi i bedste stil koert gennem Kon Tum ud til 3 smaa Bahnar landsbyer i omegnen.
Jeg var halvskeptisk paa grund af vores oplevelse af minoritetslandsbyerne i Buon Me Thout, men her viste der sig faktisk at vaere Rung huse -som er et stort bygningsvaerk, placeret paa en fri plads i landsbyen, haevet over jorden paa traepaele, med en lettere besvaerlig opgane og med et straatag der raekker mod himlen -her overnatter de unge maend fra landsbyen, for samvaerets skyld, men ogsaa af den aarsag at de saa ikke forstyrrer deres familie naar de kommer hjem om aftenen fra kissemissen med kaeresten i moerket. -udover at fungere som et slags faelleshus hvor man fejrer og afholder moeder.
De fleste huse i landsbyerne var af trae og ler-halm masse, og haevet over jorden paa grund af deres tro paa aander (som de vedligeholder ved siden af deres religioese trosretning -katolocisme) og paa grund af rovdyr. -men der var begyndt at skyde huse op af mursten-fordi det er blevet svaert og dyrt for dem at komme til trae.
-Landsbyerne emmede af ro -og dagligdagens stille summen -fuld af legende glade boern og aeldre kvinder -nogle igang med traditionel vaevning.
Om eftermiddagen blev vi efter at have spist frokost paa et lille lokalt sted i KOn Tum (og som vi endte med at beaoege mange gange efterfoelgende) -blev vi koert til "edens have" cafe hvor vi drak kaffe og brugte flere timer paa "spin the spoon" karaoke for at vente paa at det blev behageligt tempereret til en trekking paa 7 km (som viste sig at vaere en kortere gaatur langs floden)
-Badning i en roedbrune flod, med uforudsete grene og sten, med varierende dybde og stroemningsforhold -det mest udfordrende for os viste sig dog at vaere at proeve at laere en af vores guider, Banh, at svoemme, og det var paa trods af at vi formaaede at laere en ny disciplin: at staa paa ski med stroemmen... det skulle i tage at proeve.
-En sejltur paa selvsamme flod i smukke udhulede traestammer foerte os tilbage til den landsby vi skulle overnatte i-mens mig og Ida forskoennede naturen med vores smukke ryst til kashmirs Lampshade.
-Aftenen tilbragte vi ude foran det hus vi skulle sove i om natten, m
ed at spise sticky rice kogt i bananblade med en kerne af uigenkendelige groentsager og fedt -over aaben ild (som skulle vaere en nytaarspecialitet) -risvin fra plastikpose, majssnacks og rispandekager stegt over baal. Den stjerneklare nattehimmel trak os ned til flodbreden, hvor vi omhylletr af taepper indtog stjernerne -mens de andre lavede baal og sang omkring det taeppeoverdaekkede guitartrae -et helt nyt koncept. 
Ida legede med boernene paa trappestenene -som tegnede fine tegninger af traer og klappede sand -i stilhed men i kommunikation paa det plan der er saa meget mere essentielt end ord. -det boern kan, og som nogle er gode til at bevare.
-Jeg fik stort set ikke snakket med nogen fra landsbyen, saa naeste gang vil jeg goere endnu mere for at opsoege en mere aegte foelelse af at vaere i en landsby -hvis det er muligt -hvilket jeg haaber.
I Kon Tum, dagen foer vi tog afsted mod Hoi An moedte vi en englaender, Tim, mens vi drak kaffe med Rob ved floden -som vi tog med os paa opdagelse i Kon Tums natteliv mellem traer, under farverige lanterner, paa multicolour plastikbaand stole til lyden af dance-tekno-vietnamesisk musik mixet med et par samples fra 90'ernes glade dage. -og omringet af rotter som kom utrolig taet paa da stedet lukkede ned ved 22-tiden og vi var de eneste tilbage med vores lunkne oel.
Vi blev inviteret til et traditionelt Bahnar bryllup taet op ad Tet (vietnamesisk nytaar), og overvejede at blive, men priserne paa busbilleter stiger heftigt omkring Tet -og da det loed til at byen ville lukke fuldstaendig ned mens nytaaret stod paa (3-5 dage) begav vi os istedet mod turistbyen Hoi An, gennem bjergenes snoede veje sammen med Rob, to andre hollaendere og en del vietnamesere som kastede op under stort set hele den bumlede vej -et lille braekorgie til aere for os maaske... -men jeg maa gi dem at jeg sjaeldent har hoert opkastning udfoert mere lyddaempet -og at det ikke lugtede mere faelt er mig naesten ogsaa en gaade -men mest noget jeg bare var taknemmelig for paa turen.
Det kan altsaa vaere lidt af en udfordring at faa sin daglige frugt hernede, naar alt man har af redskaber er plastikskeer.
(og okay-mine blogs skal bare vaere kiksede hvad der angaar at faa arrangeret teksten i forhold til billederne, eller omvendt-anse det som en charme, for det bliver aabenbart ikke anderledes :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar