tirsdag den 23. februar 2010

Chuck mung nam moi

Paa vejen fra Kon Tum til Hoi An maatte vi tage en uventet overnatning i Danang, efter at have koert i bus med tre uniformerede vietnamesere, der saa ret seje ud i starten, mens de sang med paa den gode vietnamesiske popmusik, der stroemmede ud af hoejtalerne, men efter omkring 10 minutters bjergkoersel paabegyndte 4 timers opkastning. Nice. (Vi sad lige foran dem, saa vi hoerte alle lydende & saa braekket paa deres haender, naar de rakte ud efter flere poser..) Det var spaendende. Men da vi kom til Danang, var den sidste bus til Hoi An koerte for laengst, saa vi tog det foerste hotel, vi saa. Det var klamt. - Det hjaelper ikke saa meget med sattelit-tv & koeleskab, naar der lugter af mug & lort & ligger en halv centimeter klistret stoev paa alle vandrette flader..
Men Rob fra Holland lokkede os afsted paa tur, hvor vi endte hos vietnamesiske techno-papa med de billigste chips, oel & sodavand, vi har opstoevet so far. & Vietnamese Idol paa fjernsynet. Grum & syg underholdning, men bedstemor kunne vist lide det..
Dagen efter tog vi en lokal ekstraoverproppet bus (paa grund af vietnamesisk nytaar coming up) til Hoi An. Med en ung fyr, der skreg & baskede med armene ud af doeren det meste af vejen. - Jeg ved ikke, om han var saa spaendt paa Tet, eller hvad det handlede om, men han var i hvert fald on fire, til forskel fra hans sure mama, de smed folk af bussen, naar de ikke lod sig traekke voldsomt afsted til den plads, hun synes, de skulle have.. Jeg havde heldigvis min guitar, at gemme mig bag. Men generelt var det bare sjovt at maerke, hvordan vietnameserne glaedede sig. Luften summede ligesom af forventning & klargoering, det er lidt svaert at forklare, men det smittede lidt, selvom vi ikke vidste, hvad vi skulle forvente.
Meget i Hoi An saa anderledes ud grundet pynt & nylig rengoering, - man vasker det gamle aar vaek, foer man byder det nye velkommen. + Lanterner, balloner, blomster, BLOMSTER!
Selve nytaarsaften, d. 13., var ret fab. Vi hang ud med en brite, der hed Tim, som vi havde moedt i Kon Tum, & hans doormies. Det var virkelig hyggeligt. Vi sad laenge ved floden, hvor man trods stor afstand kunne se en udendoers scene, som alle vietnameserne hang ud omkring, & drak billige oel & 'undersatte', hvad der blev sagt paa scenen. Der blev sendt papirlanter afsted paa floden & ved midnat var der fyrvaerkeri. De foerste fem minutter var virkelig flotte, men derefter kunne man ikke se noget for den store roegsky, de foerste skud havde foraarsaget. & det blev altsaa ved i 20 minutter eller saadan noget, det var lidt tragikomisk.
Bagefter tog vi paa disco, Tim matchede vores alternative dansestil overraskende godt. Big fish, little fish, cardboard box.. Senere var mange af vietnameserne gaaet, saa vi begav os ud til scenen, hvor der nu var plads. Underholdningen var godt nok slut, men i stedet kastede vi os over en spaendende bod med meatballs, foraarsruller & poeller. Julie & jeg startede med poeller med ketchup(!), men jeg blev ogsaa lokket til at spise en frikadelle, selvom der paa vognen hang flotte billeder af snegle, skildpadder, kaniner, rotter... Det smagte af gris, hvad end det var. :3
Derefter paabegyndte vi en faerd mod en eller anden bar, men i stedet faldt vi paa vejen over et selskab paa omkring 20 syngende vietnamesiske maend, der sad paa plastikstole om et lille bord, gav kolde Heineken & lod guitaren gaa paa rundte.. (De var ret glad for min sang "Stort postyr", haha.) Det skal lige siges, at klokken var omkring halv fire om morgenen.
Saa.. Vi var hjemme klokken lort & skulle op omkring fire timer senere, fordi vi lidt blev smidt ud af vores hotel. (Lang historie..) Men vi havde booket et nyt fancypancy hotel for tyve dollars, saa det gjorde ikke noget, at jeg pretty much var en zombie. - Det var det billigste hotel, vi kunne finde, fordi Vietnam gaar amok med transport & hoteller omkring nytaar. Men det var absolut ikke det vaerste sted, man kunne ligge paa langs.. & saa var der fri leje af cykler, saa vi koerte til stranden & kastede os i boelgerne. Denne gang var der ikke regn & storm, som en maaned tidligere..
En af dagene i Hoi An formaaede vi ogsaa at fare vild, & ellers brugte vi tid paa vores stamsted, Cafe 48, shopping af minoritetsbrokade & sko & den slags.. Chill.
Nogle af de sidste dage moedtes vi med Nynne fra hoejskolen & hendes veninde, det var virkelig dejligt & syret. & den sidste aften, inden vi skule videre til Hue, drak vi en enkelt drink med hende & hendes rejsepals samt Louise, der gik paa hoejskolen de foerste fem uger, & som ingen af os andre paa forhaand vidste ville vaere der. Saa der var naermest hoejskolefest.
I Hue begyndte vi at planlaegge Laos-tur, besoegte HOPE-centeret, saa jeg kunne faa vist dem, at jeg har syet deres logo paa min taske som reklame, gik paa marked, saa paa citadellet udefra, tog en rickshaw til en pagode, gik de fire kilometer tilbage, spiste god mad & drak en Huda paa vejen (fra Carslbergs bryggeri i Hue), koebte vand & cola af cirka verdens soedeste mand, moedtes til kaffe & mad med en new yorker & en vietnameser, vi havde moedt i Kon Tum. De havde aabenbart hooket up & rejst rundt sammen siden, det var lidt skaegt. Dagen efter var vi paa guided tour med baad langs floden til de royale tombs.. De var stadig flotte.
Klokken 6 om morgenen d. 22. tog vi saa en bus til Vientiane. Vi ankom klokken 2.30 i morges uden at have booket hotel, saa jeg orker ikke lige at skrive mere nu. Men et lille rids over de sidste mange dage blev det da til.
Love fra Laos.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar