or man under happy hour'en kunne vaelge mellem dobbelt rom & cola eller dobbelt vodka & red bull for knap fem kroner & man kunne godt lidt maerke paa hende, at der havde vaeret happy hour ret laenge, da vi kom.. Men under alle omstaendigheder var virkelig hyggeligt at se dem igen, & bare i det hele taget at kunne stoede tilfaeldigt ind i nogen, man foeler, man 'kender', herude i den store verden.. Da de gik hjem, var Julie & jeg noedt til at indtage dansegulvet, fordi de begyndte at spille Joey Moe! (Til folk, der ikke har gaaet paa Ry, kan jeg forklare at det er fantastisk (daarlig) dansk dansemusik, nexus-style, som af uransaglige aarsager blev raaspillet paa hoejskolen..) & da vi saa, hvor mange andre, der stroemmede til dansegulvet, blev det pludselig meget tydeligt, at vi ikke ligefrem var de eneste danskere paa Why Not Bar i Nha Trang, Vietnam. Det var en ret syret oplevelse, men ret dejligt at faa fjolledanset igennem (ret aedru blandt ret fulde folk) udfra filosofien om, at vi nok ikke moeder nogen af de andre igen..(Jeg starter lige med det sidste billede af mit lange haar.. Det roeg en af de dage.. - Et eller andet skal jeg jo lave, mens Julie Skype'er Tobias.. ;)
Dagen efter sku
lle vi saa paa tur til fire af oeerne ude i bugten. Det inkluderede snorkling, der trods forstyrrelser af bittesmaa brandmaend & unge vietnamesiske vandscooter-hjerner var nogenlunde vellykket - (vi fik set nogle ret seje fisk), vietnamesisk boyband, floating bar med ananas & crappy vietnamesisk vin, solskin, karaokee & til sidst et aquarium med alle de fab fisk, vi ikke saa, mens vi snorklede. (Jeg har haft mareridt i nat om nogen af de store af dem!)
Dagen efter chillede vi bare, saa vi i gaar var klar til a
t staa tidligt op for at vandre til busstationen efter at have spist frugt paa en gadehjoerne med underholdende morgentrafik. Paa stationen koebte vi rejechips & vand & fandt vores lille bus med afgang 8.30. Der var saeder i bussen til cirka 2/3 af os, saa vi kom hinanden ved. - & hvem vil ikke rykke sammen for at goere plads til en safranmunk med haeklet gul hat eller en gammel, kroget mand med en levende kylling i en pose? Det var i hvert fald meget autentisk. Vi troede, vi rigtig skulle bo primitivt i hoej
landet, men havde faaet anbefalet et hotel af en easy rider, der hang ud paa Sao Mai, & det viste sig at vaere med air-con, koeleskab, tv & saa det obligatoriske saebe/tandboerste/vatpindesaet med logo paa.. Lige til at klare.
I gaar var vi ikke specielt begejstrede for stemningen i Buon Ma Thout City, & det var lidt haardt, at der pludselig ikke var en levende sjael, der forstod hvad vi sagde. Men ved naermere eftertanke er det jo ret fedt, at vi endnu ikke er stoedt paa mere en fire vesterlaendinge, siden vi kom til byen, & dagen i dag har vaeret rigtig god. Vi startede med at spise nudelsuppe til morgenmad. Det ved man, hvad er, selv naar man bare peger nogenlunde vilkaarligt paa et menukort paa vietnamesisk. Saa gik vi paa jagt efter de minoriteter, der skulle bo forskellige steder i udkanten af byen.. Vi forestillede os, at de boede i traehytter paa paele, men de to foerste steder vi gik hen, var der slet ikke noget, der mindede om det. Til gengaeld var der rigtig hyggelige, farverige kvarterer med vietnamesiske flag & blomsterranker, d
er vaeltede ud over hegnene, cyklende boern, der raabte 'hello!' & generelt bare en meget bedre stemning, end da vi havde bevaeget os i den modsatte retning 
ind mod centrum af byen. Saa mange flere smil.. Saa vi var egentlig ikke skuffede, selvom vi ikke havde fundet et eneste straatag, da vi vendte tilbage til hotellet for at spise mango paa vores altan med eftermiddagssol & udsigt over byens bakker med en broget blanding af palmer, bambus & farvestraalende huse. Jeg havde lige laest mail fra min papa (tak) & Tobias (tak) & kom til at sidde & taenke sentimentale tanker om 'den virkelige verden' hjemme i Danmark & paa, hvor langt vi er vaek & hvor lange.. Men paa en god maade, med fantastisk udsigt & storladent Cohen i oererne. Jeg kommer jo hjem igen. Det er godt, naar Vietnam kan faa en til at glemm
e alt andet end nu'et, men det er ogsaa godt nogen gange at blive mindet om, at man ikke skal tage det for givet, at man er fri & paa den anden side af jorden.
Da jeg havde siddet der lidt, gik vi afsted igen til endnu et sted, hvor der ifoelge ikonerne paa vores noget upraecise tourist map fra lobbyen, skulle ligge en saakaldt minority village. Det var tid til forkost paa vejen, saa da vi kom forbi et sted, hvor der duftede godt, taenkte vi 'hvad fanden' & bestilte to gange com, (selvom det ellers bare betyder ris, kunne vi godt fornemme, at der var noget mere i gaere). Julie tog rent faktisk en bid af et aeg, der havde kogt saa laenge, at skallen var blevet bloed, pyha! Men der er meget mad paa den slags tallerkener, saa man kan altsaa godt spise sig maet uden at spise ting, man er lidt bange for. Den del af byen, vi derefter gik igennem var lidt anderledes, meget stille & rolig med store skoler & bilforhandlere & 'underlige' moderne ting. & til sidst, var der gevinst! Aegte straataegte huse paa paele & en butik med vaevet toej. Men Ede, der ejede butikken, gik ikke selv i hjemmevaevet toe
j mere, & der var gang i tv'et i de fleste af traehusene, saa mere 'autentisk' end det, bliver det altsaa ikke.. Paa en maade var det en meget god, fascinerende tanke, at de altsaa ikke er mere forskellige fra os, end som saa. Paa vejen hjem sad vi paa smaa plasticstole paa en gadehjoerne & spiste aftensmad i form af jello & frugt & is & maelk med syntetisk jordbaersmag i en paerevaelling paa en tallerken. Vi var lidt noedt til at proeve det.
& i morgen tager vi en lokal bus til
Kon Tum.
lle vi saa paa tur til fire af oeerne ude i bugten. Det inkluderede snorkling, der trods forstyrrelser af bittesmaa brandmaend & unge vietnamesiske vandscooter-hjerner var nogenlunde vellykket - (vi fik set nogle ret seje fisk), vietnamesisk boyband, floating bar med ananas & crappy vietnamesisk vin, solskin, karaokee & til sidst et aquarium med alle de fab fisk, vi ikke saa, mens vi snorklede. (Jeg har haft mareridt i nat om nogen af de store af dem!)Dagen efter chillede vi bare, saa vi i gaar var klar til a
t staa tidligt op for at vandre til busstationen efter at have spist frugt paa en gadehjoerne med underholdende morgentrafik. Paa stationen koebte vi rejechips & vand & fandt vores lille bus med afgang 8.30. Der var saeder i bussen til cirka 2/3 af os, saa vi kom hinanden ved. - & hvem vil ikke rykke sammen for at goere plads til en safranmunk med haeklet gul hat eller en gammel, kroget mand med en levende kylling i en pose? Det var i hvert fald meget autentisk. Vi troede, vi rigtig skulle bo primitivt i hoej
landet, men havde faaet anbefalet et hotel af en easy rider, der hang ud paa Sao Mai, & det viste sig at vaere med air-con, koeleskab, tv & saa det obligatoriske saebe/tandboerste/vatpindesaet med logo paa.. Lige til at klare.I gaar var vi ikke specielt begejstrede for stemningen i Buon Ma Thout City, & det var lidt haardt, at der pludselig ikke var en levende sjael, der forstod hvad vi sagde. Men ved naermere eftertanke er det jo ret fedt, at vi endnu ikke er stoedt paa mere en fire vesterlaendinge, siden vi kom til byen, & dagen i dag har vaeret rigtig god. Vi startede med at spise nudelsuppe til morgenmad. Det ved man, hvad er, selv naar man bare peger nogenlunde vilkaarligt paa et menukort paa vietnamesisk. Saa gik vi paa jagt efter de minoriteter, der skulle bo forskellige steder i udkanten af byen.. Vi forestillede os, at de boede i traehytter paa paele, men de to foerste steder vi gik hen, var der slet ikke noget, der mindede om det. Til gengaeld var der rigtig hyggelige, farverige kvarterer med vietnamesiske flag & blomsterranker, d
er vaeltede ud over hegnene, cyklende boern, der raabte 'hello!' & generelt bare en meget bedre stemning, end da vi havde bevaeget os i den modsatte retning 
ind mod centrum af byen. Saa mange flere smil.. Saa vi var egentlig ikke skuffede, selvom vi ikke havde fundet et eneste straatag, da vi vendte tilbage til hotellet for at spise mango paa vores altan med eftermiddagssol & udsigt over byens bakker med en broget blanding af palmer, bambus & farvestraalende huse. Jeg havde lige laest mail fra min papa (tak) & Tobias (tak) & kom til at sidde & taenke sentimentale tanker om 'den virkelige verden' hjemme i Danmark & paa, hvor langt vi er vaek & hvor lange.. Men paa en god maade, med fantastisk udsigt & storladent Cohen i oererne. Jeg kommer jo hjem igen. Det er godt, naar Vietnam kan faa en til at glemm
e alt andet end nu'et, men det er ogsaa godt nogen gange at blive mindet om, at man ikke skal tage det for givet, at man er fri & paa den anden side af jorden.Da jeg havde siddet der lidt, gik vi afsted igen til endnu et sted, hvor der ifoelge ikonerne paa vores noget upraecise tourist map fra lobbyen, skulle ligge en saakaldt minority village. Det var tid til forkost paa vejen, saa da vi kom forbi et sted, hvor der duftede godt, taenkte vi 'hvad fanden' & bestilte to gange com, (selvom det ellers bare betyder ris, kunne vi godt fornemme, at der var noget mere i gaere). Julie tog rent faktisk en bid af et aeg, der havde kogt saa laenge, at skallen var blevet bloed, pyha! Men der er meget mad paa den slags tallerkener, saa man kan altsaa godt spise sig maet uden at spise ting, man er lidt bange for. Den del af byen, vi derefter gik igennem var lidt anderledes, meget stille & rolig med store skoler & bilforhandlere & 'underlige' moderne ting. & til sidst, var der gevinst! Aegte straataegte huse paa paele & en butik med vaevet toej. Men Ede, der ejede butikken, gik ikke selv i hjemmevaevet toe
j mere, & der var gang i tv'et i de fleste af traehusene, saa mere 'autentisk' end det, bliver det altsaa ikke.. Paa en maade var det en meget god, fascinerende tanke, at de altsaa ikke er mere forskellige fra os, end som saa. Paa vejen hjem sad vi paa smaa plasticstole paa en gadehjoerne & spiste aftensmad i form af jello & frugt & is & maelk med syntetisk jordbaersmag i en paerevaelling paa en tallerken. Vi var lidt noedt til at proeve det.& i morgen tager vi en lokal bus til
Kon Tum.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar