Chuck mung nam moi

Paa vejen fra Kon Tum til Hoi An maatte vi tage en uventet overnatning i Danang, efter at have koert i bus med tre uniformerede vietnamesere, der saa ret seje ud i starten, mens de sang med paa den gode vietnamesiske popmusik, der stroemmede ud af hoejtalerne, men efter omkring 10 minutters bjergkoersel paabegyndte 4 timers opkastning. Nice. (Vi sad lige foran dem, saa vi hoerte alle lydende & saa braekket paa deres haender, naar de rakte ud efter flere poser..) Det var spaendende. Men da vi kom til Danang, var den sidste bus til Hoi An koerte for laengst, saa vi tog det foerste hotel, vi saa. Det var klamt. - Det hjaelper ikke saa meget med sattelit-tv & koeleskab, naar der lugter af mug & lort & ligger en halv centimeter klistret stoev paa alle vandrette flader..
Men Rob fra Holland lokkede os afsted paa tur, hvor vi endte hos vietnamesiske techno-papa med de billigste chips, oel & sodavand, vi har opstoevet so far. & Vietnamese Idol paa fjernsynet. Grum & syg underholdning, men bedstemor kunne vist lide det..
Dagen efter tog vi en lokal ekstraoverproppet bus (paa grund af vietnamesisk nytaar coming up) til Hoi An. Med en ung fyr, der skreg & baskede med armene ud af doeren det meste af vejen. - Jeg ved ikke, om han var saa spaendt paa Tet, eller hvad det handlede om, men han var i hvert fald on fire, til forskel fra hans sure mama, de smed folk af bussen, naar de ikke lod sig traekke voldsomt afsted til den plads, hun synes, de skulle have.. Jeg havde heldigvis min guitar, at gemme mig bag. Men generelt var det bare sjovt at maerke, hvordan vietnameserne glaedede sig. Luften summede ligesom af forventning & klargoering, det er lidt svaert at forklare, men det smittede lidt, selvom vi ikke vidste, hvad vi skulle forvente.
Meget i Hoi An saa anderledes ud grundet pynt & nylig rengoering, - man vasker det gamle aar vaek, foer man byder det nye velkommen. + Lanterner, balloner, blomster, BLOMSTER!
Selve nytaarsaften, d. 13., var ret fab. Vi hang ud med en brite, der hed Tim, som vi havde moedt i Kon Tum, & hans doormies. Det var virkelig hyggeligt. Vi sad laenge ved floden, hvor man trods stor afstand kunne se en udendoers scene, som alle vietnameserne hang ud omkring, & drak billige oel & 'undersatte', hvad der blev sagt paa scenen. Der blev sendt papirlanter afsted paa floden & ved midnat var der fyrvaerkeri. De foerste fem minutter var virkelig flotte, men derefter kunne man ikke se noget for den store roegsky, de foerste skud havde foraarsaget. & det blev altsaa ved i 20 minutter eller saadan noget, det var lidt tragikomisk.
Bagefter tog vi paa disco, Tim matchede vores alternative dansestil overraskende godt. Big fish, little fish, cardboard box.. Senere var mange af vietnameserne gaaet, saa vi begav os ud til scenen, hvor der nu var plads. Underholdningen var godt nok slut, men i stedet kastede vi os over en spaendende bod med meatballs, foraarsruller & poeller. Julie & jeg startede med poeller med ketchup(!), men jeg blev ogsaa lokket til at spise en frikadelle, selvom der paa vognen hang flotte billeder af snegle, skildpadder, kaniner, rotter... Det smagte af gris, hvad end det var. :3
Derefter paabegyndte vi en faerd mod en eller anden bar, men i stedet faldt vi paa vejen over et selskab paa omkring 20 syngende vietnamesiske maend, der sad paa plastikstole om et lille bord, gav kolde Heineken & lod guitaren gaa paa rundte.. (De var ret glad for min sang "Stort postyr", haha.) Det skal lige siges, at klokken var omkring halv fire om morgenen.
Saa.. Vi var hjemme klokken lort & skulle op omkring fire timer senere, fordi vi lidt blev smidt ud af vores hotel. (Lang historie..) Men vi havde booket et nyt fancypancy hotel for tyve dollars, saa det gjorde ikke noget, at jeg pretty much var en zombie. - Det var det billigste hotel, vi kunne finde, fordi Vietnam gaar amok med transport & hoteller omkring nytaar. Men det var absolut ikke det vaerste sted, man kunne ligge paa langs.. & saa var der fri leje af cykler, saa vi koerte til stranden & kastede os i boelgerne. Denne gang var der ikke regn & storm, som en maaned tidligere..
En af dagene i Hoi An formaaede vi ogsaa at fare vild, & ellers brugte vi tid paa vores stamsted, Cafe 48, shopping af minoritetsbrokade & sko & den slags.. Chill.
Nogle af de sidste dage moedtes vi med Nynne fra hoejskolen & hendes veninde, det var virkelig dejligt & syret. & den sidste aften, inden vi skule videre til Hue, drak vi en enkelt drink med hende & hendes rejsepals samt Louise, der gik paa hoejskolen de foerste fem uger, & som ingen af os andre paa forhaand vidste ville vaere der. Saa der var naermest hoejskolefest.
I Hue begyndte vi at planlaegge Laos-tur, besoegte HOPE-centeret, saa jeg kunne faa vist dem, at jeg har syet deres logo paa min taske som reklame, gik paa marked, saa paa citadellet udefra, tog en rickshaw til en pagode, gik de fire kilometer tilbage, spiste god mad & drak en Huda paa vejen (fra Carslbergs bryggeri i Hue), koebte vand & cola af cirka verdens soedeste mand, moedtes til kaffe & mad med en new yorker & en vietnameser, vi havde moedt i Kon Tum. De havde aabenbart hooket up & rejst rundt sammen siden, det var lidt skaegt. Dagen efter var vi paa guided tour med baad langs floden til de royale tombs.. De var stadig flotte.
Klokken 6 om morgenen d. 22. tog vi saa en bus til Vientiane. Vi ankom klokken 2.30 i morges uden at have booket hotel, saa jeg orker ikke lige at skrive mere nu. Men et lille rids over de sidste mange dage blev det da til.
Love fra Laos.

Kon to the Tum

JULIE SKRIVER: Busturen til Kon Tum var nok den haardeste vi har vaeret udsat for indtil videre - det startede med at vi fandt vej til den forkerte busstation i Buon Me Thout, for at finde ud af at den rigtige station var i den direkt modsatte ende af byen -paa trods af tidspres besluttede vi os for at gaa og forsoege at preje en bus paa vejen, hvilket utroligt nok lykkedes for os-og den bus der stoppede skulle endda til Kon tum. Saa efter at have pruttet prisen ned paa under det halve af hvad de startede med, og efter at have skiftet bus 2 gange og koert rundt i BMT i 2 timer for at fylde bussen op til over bristepunktet forlod vi endelig BMT og havde retning mod Kon Tum, nu med en ny buschauffoer som proevede at rippe os for penge. Der viste sig at skulle endnu et busskift til foer vi egentlig kom til Kon Tum -og kun moedet og samtalerne med nogle lokale vietnamesiske kvinder forsoedede vores baade fysisk og psykisk udfordrende tur.

Ida var ramt efter busturen og lagde sig, mens jeg havde opbygget mig en enorm sult, saa jeg udforskede byen med en guide i form af en holandsk fyr, Rob, som jeg moedte i lobbyen paa vores hotel.
Det var fantastisk at ankomme til Kon Tum -byens udkant omsvoebtes af en stor flod, (Dak Bla river), centrum af byen udfoldede sig som et stort marked, stemningen var mild og rolig, og der fandtes stort set kun vietnamesiske restaurenter hvor man skulle gaette sig til sit maaltid,- og det var rart bare at bevaege sig rundt i byen og se livet gaa sin gang.
At Ida skulle beslutte sig for her at koebe en guitar viste sig, ud over at vaere rigtig dejligt at overvaere for mig, ogsaa at blive starten paa et venskab med nogle vietnamesiske piger som arbejdede paa et turistbureau -de saa os nemlig gaa forbi med guitaren, saa da vi senere kom ind for at booke en tur til de smaa landsbyer i omegnen, endte vi med at snakke guitar og sange istedet, og blev inviteret ned til flodbreden efter de havde fri, til baal (hvortil man blandt andet bruger plastik) og guitar og sweet potatoes stegt i baalet, i moerket, med 3 vietnamesiske piger, en fyr fra Frankrig som studerede i Saigon, Battiste, og en fyr fra Australien, Kayleigh, som havde valgt at cykle fra nordvietnam til sydvietnam med et smut over det centrale hoejland...






Vi fik dog booket en tur til de smaa landsbyer (vi flottede os endda med den dyre tur med homestay) i en gruppe der endte med at taelle 6 personer.

Som en vaskeaegte scooterbande, med pink og mickeymouselogo-beklaedte motorcykelhjelme blev vi i bedste stil koert gennem Kon Tum ud til 3 smaa Bahnar landsbyer i omegnen.





Jeg var halvskeptisk paa grund af vores oplevelse af minoritetslandsbyerne i Buon Me Thout, men her viste der sig faktisk at vaere Rung huse -som er et stort bygningsvaerk, placeret paa en fri plads i landsbyen, haevet over jorden paa traepaele, med en lettere besvaerlig opgane og med et straatag der raekker mod himlen -her overnatter de unge maend fra landsbyen, for samvaerets skyld, men ogsaa af den aarsag at de saa ikke forstyrrer deres familie naar de kommer hjem om aftenen fra kissemissen med kaeresten i moerket. -udover at fungere som et slags faelleshus hvor man fejrer og afholder moeder.

De fleste huse i landsbyerne var af trae og ler-halm masse, og haevet over jorden paa grund af deres tro paa aander (som de vedligeholder ved siden af deres religioese trosretning -katolocisme) og paa grund af rovdyr. -men der var begyndt at skyde huse op af mursten-fordi det er blevet svaert og dyrt for dem at komme til trae.
-Landsbyerne emmede af ro -og dagligdagens stille summen -fuld af legende glade boern og aeldre kvinder -nogle igang med traditionel vaevning.
Om eftermiddagen blev vi efter at have spist frokost paa et lille lokalt sted i KOn Tum (og som vi endte med at beaoege mange gange efterfoelgende) -blev vi koert til "edens have" cafe hvor vi drak kaffe og brugte flere timer paa "spin the spoon" karaoke for at vente paa at det blev behageligt tempereret til en trekking paa 7 km (som viste sig at vaere en kortere gaatur langs floden)
-Badning i en roedbrune flod, med uforudsete grene og sten, med varierende dybde og stroemningsforhold -det mest udfordrende for os viste sig dog at vaere at proeve at laere en af vores guider, Banh, at svoemme, og det var paa trods af at vi formaaede at laere en ny disciplin: at staa paa ski med stroemmen... det skulle i tage at proeve.
-En sejltur paa selvsamme flod i smukke udhulede traestammer foerte os tilbage til den landsby vi skulle overnatte i-mens mig og Ida forskoennede naturen med vores smukke ryst til kashmirs Lampshade.
-Aftenen tilbragte vi ude foran det hus vi skulle sove i om natten, med at spise sticky rice kogt i bananblade med en kerne af uigenkendelige groentsager og fedt -over aaben ild (som skulle vaere en nytaarspecialitet) -risvin fra plastikpose, majssnacks og rispandekager stegt over baal. Den stjerneklare nattehimmel trak os ned til flodbreden, hvor vi omhylletr af taepper indtog stjernerne -mens de andre lavede baal og sang omkring det taeppeoverdaekkede guitartrae -et helt nyt koncept.

Ida legede med boernene paa trappestenene -som tegnede fine tegninger af traer og klappede sand -i stilhed men i kommunikation paa det plan der er saa meget mere essentielt end ord. -det boern kan, og som nogle er gode til at bevare.
-Jeg fik stort set ikke snakket med nogen fra landsbyen, saa naeste gang vil jeg goere endnu mere for at opsoege en mere aegte foelelse af at vaere i en landsby -hvis det er muligt -hvilket jeg haaber.

I Kon Tum, dagen foer vi tog afsted mod Hoi An moedte vi en englaender, Tim, mens vi drak kaffe med Rob ved floden -som vi tog med os paa opdagelse i Kon Tums natteliv mellem traer, under farverige lanterner, paa multicolour plastikbaand stole til lyden af dance-tekno-vietnamesisk musik mixet med et par samples fra 90'ernes glade dage. -og omringet af rotter som kom utrolig taet paa da stedet lukkede ned ved 22-tiden og vi var de eneste tilbage med vores lunkne oel.

Vi blev inviteret til et traditionelt Bahnar bryllup taet op ad Tet (vietnamesisk nytaar), og overvejede at blive, men priserne paa busbilleter stiger heftigt omkring Tet -og da det loed til at byen ville lukke fuldstaendig ned mens nytaaret stod paa (3-5 dage) begav vi os istedet mod turistbyen Hoi An, gennem bjergenes snoede veje sammen med Rob, to andre hollaendere og en del vietnamesere som kastede op under stort set hele den bumlede vej -et lille braekorgie til aere for os maaske... -men jeg maa gi dem at jeg sjaeldent har hoert opkastning udfoert mere lyddaempet -og at det ikke lugtede mere faelt er mig naesten ogsaa en gaade -men mest noget jeg bare var taknemmelig for paa turen.


























Det kan altsaa vaere lidt af en udfordring at faa sin daglige frugt hernede, naar alt man har af redskaber er plastikskeer.

(og okay-mine blogs skal bare vaere kiksede hvad der angaar at faa arrangeret teksten i forhold til billederne, eller omvendt-anse det som en charme, for det bliver aabenbart ikke anderledes :)

Farvel mht-mht, goddag hoejland

D. 2. endte vi med at tage paa bar for at fejre foedselsdag for halvdelen af et aegtepar, vi havde boet paa dorm med i Mui Ne & tilfaeldigvis stoedte ind i paa stranden et par dage senere.. Hun blev fejret paa en bar, hvor man under happy hour'en kunne vaelge mellem dobbelt rom & cola eller dobbelt vodka & red bull for knap fem kroner & man kunne godt lidt maerke paa hende, at der havde vaeret happy hour ret laenge, da vi kom.. Men under alle omstaendigheder var virkelig hyggeligt at se dem igen, & bare i det hele taget at kunne stoede tilfaeldigt ind i nogen, man foeler, man 'kender', herude i den store verden.. Da de gik hjem, var Julie & jeg noedt til at indtage dansegulvet, fordi de begyndte at spille Joey Moe! (Til folk, der ikke har gaaet paa Ry, kan jeg forklare at det er fantastisk (daarlig) dansk dansemusik, nexus-style, som af uransaglige aarsager blev raaspillet paa hoejskolen..) & da vi saa, hvor mange andre, der stroemmede til dansegulvet, blev det pludselig meget tydeligt, at vi ikke ligefrem var de eneste danskere paa Why Not Bar i Nha Trang, Vietnam. Det var en ret syret oplevelse, men ret dejligt at faa fjolledanset igennem (ret aedru blandt ret fulde folk) udfra filosofien om, at vi nok ikke moeder nogen af de andre igen..
(Jeg starter lige med det sidste billede af mit lange haar.. Det roeg en af de dage.. - Et eller andet skal jeg jo lave, mens Julie Skype'er Tobias.. ;)

Dagen efter skulle vi saa paa tur til fire af oeerne ude i bugten. Det inkluderede snorkling, der trods forstyrrelser af bittesmaa brandmaend & unge vietnamesiske vandscooter-hjerner var nogenlunde vellykket - (vi fik set nogle ret seje fisk), vietnamesisk boyband, floating bar med ananas & crappy vietnamesisk vin, solskin, karaokee & til sidst et aquarium med alle de fab fisk, vi ikke saa, mens vi snorklede. (Jeg har haft mareridt i nat om nogen af de store af dem!)
Dagen efter chillede vi bare, saa vi i gaar var klar til at staa tidligt op for at vandre til busstationen efter at have spist frugt paa en gadehjoerne med underholdende morgentrafik. Paa stationen koebte vi rejechips & vand & fandt vores lille bus med afgang 8.30. Der var saeder i bussen til cirka 2/3 af os, saa vi kom hinanden ved. - & hvem vil ikke rykke sammen for at goere plads til en safranmunk med haeklet gul hat eller en gammel, kroget mand med en levende kylling i en pose? Det var i hvert fald meget autentisk. Vi troede, vi rigtig skulle bo primitivt i hoejlandet, men havde faaet anbefalet et hotel af en easy rider, der hang ud paa Sao Mai, & det viste sig at vaere med air-con, koeleskab, tv & saa det obligatoriske saebe/tandboerste/vatpindesaet med logo paa.. Lige til at klare.
I gaar var vi ikke specielt begejstrede for stemningen i Buon Ma Thout City, & det var lidt haardt, at der pludselig ikke var en levende sjael, der forstod hvad vi sagde. Men ved naermere eftertanke er det jo ret fedt, at vi endnu ikke er stoedt paa mere en fire vesterlaendinge, siden vi kom til byen, & dagen i dag har vaeret rigtig god. Vi startede med at spise nudelsuppe til morgenmad. Det ved man, hvad er, selv naar man bare peger nogenlunde vilkaarligt paa et menukort paa vietnamesisk. Saa gik vi paa jagt efter de minoriteter, der skulle bo forskellige steder i udkanten af byen.. Vi forestillede os, at de boede i traehytter paa paele, men de to foerste steder vi gik hen, var der slet ikke noget, der mindede om det. Til gengaeld var der rigtig hyggelige, farverige kvarterer med vietnamesiske flag & blomsterranker, der vaeltede ud over hegnene, cyklende boern, der raabte 'hello!' & generelt bare en meget bedre stemning, end da vi havde bevaeget os i den modsatte retning ind mod centrum af byen. Saa mange flere smil.. Saa vi var egentlig ikke skuffede, selvom vi ikke havde fundet et eneste straatag, da vi vendte tilbage til hotellet for at spise mango paa vores altan med eftermiddagssol & udsigt over byens bakker med en broget blanding af palmer, bambus & farvestraalende huse. Jeg havde lige laest mail fra min papa (tak) & Tobias (tak) & kom til at sidde & taenke sentimentale tanker om 'den virkelige verden' hjemme i Danmark & paa, hvor langt vi er vaek & hvor lange.. Men paa en god maade, med fantastisk udsigt & storladent Cohen i oererne. Jeg kommer jo hjem igen. Det er godt, naar Vietnam kan faa en til at glemme alt andet end nu'et, men det er ogsaa godt nogen gange at blive mindet om, at man ikke skal tage det for givet, at man er fri & paa den anden side af jorden.
Da jeg havde siddet der lidt, gik vi afsted igen til endnu et sted, hvor der ifoelge ikonerne paa vores noget upraecise tourist map fra lobbyen, skulle ligge en saakaldt minority village. Det var tid til forkost paa vejen, saa da vi kom forbi et sted, hvor der duftede godt, taenkte vi 'hvad fanden' & bestilte to gange com, (selvom det ellers bare betyder ris, kunne vi godt fornemme, at der var noget mere i gaere). Julie tog rent faktisk en bid af et aeg, der havde kogt saa laenge, at skallen var blevet bloed, pyha! Men der er meget mad paa den slags tallerkener, saa man kan altsaa godt spise sig maet uden at spise ting, man er lidt bange for. Den del af byen, vi derefter gik igennem var lidt anderledes, meget stille & rolig med store skoler & bilforhandlere & 'underlige' moderne ting. & til sidst, var der gevinst! Aegte straataegte huse paa paele & en butik med vaevet toej. Men Ede, der ejede butikken, gik ikke selv i hjemmevaevet toej mere, & der var gang i tv'et i de fleste af traehusene, saa mere 'autentisk' end det, bliver det altsaa ikke.. Paa en maade var det en meget god, fascinerende tanke, at de altsaa ikke er mere forskellige fra os, end som saa. Paa vejen hjem sad vi paa smaa plasticstole paa en gadehjoerne & spiste aftensmad i form af jello & frugt & is & maelk med syntetisk jordbaersmag i en paerevaelling paa en tallerken. Vi var lidt noedt til at proeve det.
& i morgen tager vi en lokal bus til Kon Tum.

I'm no f... buddhist but this is enlightenment

Efter kun omring 4 overnatninger mere end vi havde planlagt at spaendere i Mui Ne, fik vi endelig taget os sammen til at tage videre ud i verden. Alle andre vi moedte i Mui Ne havde haft samme problem med at komme videre, det var lidt ligesom Spectre i Big Fish, lidt spooky. Men det var nu egentlig dejligt at have vaeret et sted saa laenge, at vi rent faktisk havde folk at sige farvel til, da bussen kom & hentede os. Isaer var der en snakkesalig irer & saa aussie-John, der ejede hotellet. - Han inkasserede baade haandtryk & email-adresser, saa han kunne faa et billede at haenge op paa hans hall of fame. Aftenen foer havde vi desuden (over en flaske lokal sprut ved strandkanten) bonded med en NY-dude, en dulle fra Vietnam, en dulle fra Frankrig & en stor & stille bamsefyr fra Taiwan. Saa der blevet givet kram & det hele, det var meget oemt & hyggeligt, selvom det er haardt at sige farvel til ens hjem gennem 6 dage.

Efter 45 minutters forsinkelse, 10 minutters koersel & en del forvirring blev vi foert over i en ny luksusbus sammen med nogle snakkesalige australiere, som ogsaa havde lidt toemmermaend, - saa de satte The Hangover paa, hvilket passede ganske fint til vores intellektuelle niveau den dag.. Resten af turen gik med at kigge ud af vinduet paa bjergene, der langtsomt begyndte at rejse sig, samt 80'er/90'er musikvideoer inkluderende Michael Learns to Rock.
Omkring 5 timer senere ankom vi til Nha Trang, hvor vi havde booket vaerelse pa Sao Mai Hotel for 7 dollars per nat for os begge. & det er virkelig nogle dejlige mennesker, der ejer det, saa hvis I nogen sinde kommer forbi... Well. Efter lidt italiensk toemmermaendsmad gik vi pretty much kolde i vores senge, men i morges vendte vi staerkt tilbage!
Foerst koebte vi dyr morgenmad i et supermarked & gik ned til vandet for at spise & se, om man kunne snorkle der. Men der var naesten ingen mennesker, saa efter at have konsulteret Lonely Planet & et par tour guides paa forskellige kontorer, bestemte vi os for at koebe en tur med dem, som vores soede hotelreceptionist foreslog. - Det var i oevrigt cirka halv pris af alle de andre.. Saa havde vi ligesom planen for i morgen i hus & kunne begive os afsted paa eventyr.
Foerst begav vi os afsted for at finde en ATM, men udvidede hurtigt vores plan til at omfatte udforskning af den lokale busstation i den modsatte ende af byen. Saa vi gik & gik, derud hvor ingen andre turister var. Paa vejen gik vi forbi en pagode med mosaikfigurer & sovende munke, en kaempe liggende buddha & en endnu stoerre siddende buddha. De var begge lysende hvide & virkelig smukke & trods skoleboern, der proevede at platte os for penge & den slags, var der virkelig en ro & en stemning over stedet. Sidstnaevnte buddha var placeret oeverst paa en bakke med udsigt over hele Nha Trang. Jeg kan altsaa godt lide, naar de udvaelger placeringen af deres religioese symboler med omhu. Jeg tror, at roen fascinerede baade Julie & mig, den var ikke mindst lidt magisk, fordi vi kom direkte op af trapperne fra Nha Trangs mest befaerdede vej - eksklusiv fortov (for det meste), inklusiv scootere, lastbiler, personbiler, rickshaws, busser, vejarbejde, motorcykler mm. Af samme grund proevede vi at komme ad en bagvej til busstation, men endte i stedet paa en grussti, der endte blindt mellem gamle, faldefaerdige klosterbygninger & traeer ved et hus med blaa drager paa taget. Saa vi maatte tilbage paa den store vej & fandt til sidst busstationen, hvor vi fik malket en meget hoeflig & taalmodig dame for alle de informationer, vi skulle bruge til at bedoemme, hvorvidt vi vil tage den lokale bus til Buon Ma Thuot. Paa vores sveddryppende tilbage faerd til byen var vi begge saa sultne, at vi foelte os noedsaget til at gaa amok i en vietnamesisk bager, hvor kun vietnamesere handlede. To kroner hver, kunne det blive til. For broed med koedsovs & poelser & noget ubestemmeligt groent + kaempe kager med creme i. Saa kunne vi lige klare de sidste par kilometer til Sao Mai & stranden & den indiske resaturant... & pludselig var klokken kvart i seks om aftenen & vi er ret traette, men glaeder os til oe-hop med farverige fisk & floating bar i morgen, yes. Men foerst skal vi lige ud & spise is til aftensmad & muligvis benytte os af tilbud om mojitos for en 10'er.